Canon G1/G2/G3 Flash FAQ
Canon G1 G2 har en avanceret flash, men man kan også bruge ekstern flash.
December 2003: Jeg er skiftet til Canon EOS 300D. Derfor opdateres denne FAQ ikke længere.
Preflash | E-TTL | Strøm | makro | Links
- Indbygget versus ekstern flash
G1, G2 og G3 (G-serien) har en avanceret intern flash, men den har også indbyggede problemer. Den er lille, og den sidder for tæt på objektivet. Det betyder, at den ikke rækker særlig langt. Den sluger strøm fra kameraets eneste batteri, og den giver røde øjne. Det sidste kan måske klares med indstillingen "røde øjne", men i praksis virker en ekstern flash langt bedre. Her er der kun et par problemer. Canons eksterne flash er hundedyre, og de fylder ekstra.
- Preflash
Flashen på G-serien blitzer reelt to gange, når du skyder et billede - også selvom du ikke bruger "røde øjne" indstillingen. Første blitz hedder preflash. Det bruges af kameraet til at vurdere lys og motiv. Derefter kan kameraet indstille sig derefter - og blitze anden gang. Det går så hurtigt, at du ikke kan se det.
Nogle kilder skriver, at der faktisk går så lang tid mellem de to blitz, at en person kan nå at lukke øjnene eller blinke - på trods af, at du ikke en gang kan se, at der er tale om to blitz.
- E-TTL
Canons avancerede flash-teknologi hedder E-TTL (Evaluative-Through The Lens). Den virker med den indbyggede flash - samt eksterne flash i serien EX. Det vil sige 220EX, 380EX, 420EX og 550EX. Det eneste problem er, at disse flash er hundedyre. Den billigste koster næsten 2.000 kroner.
Der findes en lang række andre flash fra andre producenter som Sunpak, der kan bruges med flere af Canons andre kameraer. De kan også bruges med G1, men så fungerer de som manuelle flash. Det vil sige, at de enten skyder med fuld styrke - eller flashen styrer lysmålingen selv.
Der er ikke E-TTL i disse flash. Ingen preflash og typisk ingen flash kompensation. Det betyder ikke, at de er ubrugelige, men de er typisk mest interessante for avancerede amatører, der vil lege.
- Problemer med strøm
I princippet kan du sætte en hvilken som helst flash på G1 og bruge den som manuel flash, men der er et stort problem, du skal tage hensyn til. Ifølge Canon må strømmen ikke overstige 6 volt. Og du har ikke en chance for at finde ud af, om din gamle flash overholder dette, med mindre du har teknisk måleudstyr ved hånden. Flere kilder på nettet skriver, at man flash faktisk ikke overholder dette krav.
Du kan læse mere om dette emne hos Kevin Bjorke.
- Off camera shoe cord
En ekstern flash forbedrer billederne betragteligt, da den er mere lysstærk end den indbyggede flash - og fordi den sidder længere væk fra objektivet. Det sidste punkt kan forbedres endnu mere. Du kan købe et kabel (kaldet Off Camera Shoe Cord 2), der gør det muligt at holde flashen op til en meter fra kameraet. Det kan give endnu bedre billeder.
Der er naturligvis nye udfordringer med dette kabel. Du bliver nødt til at holde flashen i den ene hånd - og manøvrere kameraet med den anden. Det kan let give rystede billeder. Du kan heller ikke trykke på knapper, uden at du lægger flashen ned.
Til gengæld kan du mere end blot at øge afstanden til objektivet. Du kan pege i andre retninger end motivet - altså bounce - uden videre. Mange professionelle fotografer - især pressefotografer - er glade for disse kabler, fordi de bedre kan styre lyset, så billederne ikke bliver så "flade".
En virkelig god bog om flash-fotografering, der også skriver meget om håndholdt flash, er Mastering Flash Photography", der er skrevet af Susan McCartney. Der er også mange gode kilder online.
- Makro flash
G1 er ikke særlig god til flash-fotografering på tæt afstand - i hvert fald ikke med den indbyggede flash. Tager du et portræt helt tæt på eller laver egentlige makrobilleder, så bliver de overbelyste.
Du kan klare problemet ved at skrue ned for flashudladningen. Det er en af de geniale faciliteter, som Canon har givet G-serien. Skyd først med ingen kompensation. Se resultatet på LCD-skærmen, og skru så ned og forsøg igen.
I visse tilfælde er det ikke en gang nok. Så kan du forsøge med det såkaldte f/8 flash trick. Det går ud på at sætte kameraet til Tv (altså lukkertids prioriteret. Vælge en lukkertid på 1/640 eller lavere, selvom kameraet reelt ikke understøtter det. G-serien vil nu vælge en lukkertid på 1/250 og en blænde på f/8.
Hvad gør dette, spørger du måske. Jo med en lukkertid på 1/250 i dårlig belysning vil kameraet altid vælge en blænde på f/2 eller lignende. Du kan ikke presse det, med mindre du altså bruger ovennævnte trick.
En helt anden mulighed er at placere noget foran flashen, der spreder lyset - og dermed reducerer styrken. Det er noget lettere med en ekstern flash. Her kan man købe deciderede difusere, men man kan selv lave dem til den indbyggede.
- Links
Filmgiganten Kodak har nogle glimrende beskrivelser af flash fotografering på sin hjemmeside. Bemærk især siden om fill-flash, der ligger her.
Kevin Bjorke har en gode side om G1 og G2 flash fotografering.
Samu fra Finland har også detaljerde oplysninger om brug af eksterne flash - både fra Canon og uoriginale.
Der er også en anden bruger fra Finland, der har lavet en god FAQ om flashfotografering.
Hvis du er interesseret i en uoriginal flash til din G1 eller G2, så er en af de mest kendte producenter Sunpak, der har meget billige alternativer til Canon EX-serie. En anden kendt producent er tyske Metz, der angiveligt har en uoriginal flash, der understøtter E-TTL. Jeg har dog ikke hørt om erfaringer med den og G-serien.
2001-08-13 10:26:42
Kommentarer:
»
Vedr. Sigma EF-500 ST DG II til 1.499 - Frank Guldberg Lassen - 2005-01-31 08:32:30
Hej Haun. Siden jeg fik mit første Canon (G3 i marts 2003) har jeg været storforbruger af din side. Jeg købte bl.a. "Den store bog om digital foto" efter at have læst din anmeldelse - et kanon køb. Nu ser jeg så, at du skriver - under anbefalede flash, at Sigma EF-500 ST DG II få'es til 1.499. Kan du ikke fortælle hvorhenne, idet jeg ikke kan finde den billigere end 1699,- på nettet! På forhånd tak - og igen, jeg er glad for at kunne slå op på haun.dk når jeg leder efter gode råd. Med venlig hilsen Frank Guldberg Lassen guldberg.lassen@gmail.com

Sunpak flash for G-serien - ersted@get2net.dk - 2005-12-01 14:53:19
Der findes en alternativ flash for G-serie kamera, nemmelig Sunpak PZ40X. En framragende lille flash, som understøtter E-TTL automatik. Jeg købte denne flash hos www.bhphotovideo.com for kun 126$ (100£ for flashen + 26$ for porto) den koster ca. 1700kr. i Danmark, så der er noget at spare. Sammen med min G-2'er virker den aldeles framragende. Alt blitzautomatik virker sammen med flashen, også zoom'en. Flashen zoom'er med!! Kan klart anbefales, se nedenstående link. http://www.bhphotovideo.com/bnh/controller/home?A=details&Q=&is=REG&O=productlist&kw=SUPZ40XBCAF&cpncode=10-13546359-2&sku=307873&srccode=cii_13736960 MvH Jan Ersted Sørensen

Hvordan - emillundsjov@hotmail.com - 2007-09-18 19:57:00
hvordan kunne du købe det produkt du beskriver på denne side. Når jeg kigger så skal man oprette en bruger for at kunne shoppe der og det er kun amrikanere der kan. PS du må meget gerne sende mig en mail med svaret da det er ret vigtigt. På forhånd tak.

- - 2010-02-16 21:11:18
»
- - 2010-08-23 11:47:59