Canon 300D FAQ


Canon 300D har flere muligheder, end brugervejledningen umiddelbart fortæller. Jeg er begyndt at samle de gode råd og tips til dette kamera. Man kan for eksempel hacke hele firmwaren.

17. marts 2006: Jeg er skiftet til Canon 350D. Derfor opdateres denne FAQ ikke længere.

Hvor findes anmeldelser af Canon 300D?
DPReview
Steve's Digicams
Luminous-Landscape
Outback Photo

Hvordan beregnes dybdeskarphed?
Jeg har ændret mit program, så det nu understøtter både Canon 300D og G5.

Hvad kan konvertere RAW udover Canons værktøj?
RawShooter
Canons Digital Photo Professional 1.5 (DPP) Capture One C1
BreezeBrowser
Bibble 4.0
Adobe Camera RAW til Photoshop CS
Dave Coffins kildekode, og en Windows-version af samme program, som jeg har oversat.

Jeg har længe anbefalet BreezeBrowser som det bedste program til at konvertere RAW-filer med. Flere og flere siger og skriver dog, at det bedste program til formål er Capture One fra det danske firma Phase One. Det er der nok grund til at tro på, når respekterede medier som Luminous Landscape, Steve Digicams og Outback Photo skriver det.

Jeg vil dog sige, at jeg personligt bedre kan lide RawShooter, som indtil videre er gratis. Det er simpelt hen det hurtigste RAW-værktøj, som jeg har set, og det giver bedre resultater hurtigere end konkurrenterne. Prøv det!

Hvor kan jeg stille spørgsmål om 300D?
DPReviews EOS 300D forum
DPReview Canon objektiv forum

Hvilke objektiver er understøttet?
300D understøtter objektiver af både typen EF og EF-S, hvor storebror 10D kun understøtter EF. Photo.net har en omfattende gennemgang af objektiver til kameraet. En anden god kilde er Fred Miranda, der også dækker andre mærker end Canon.

Hvis du er interesseret i at bruge gamle objektiver med manuel fokusering sammen med 300D, så læs denne artikel hos Photo Notes.

Bemærk, at en række objektiver for eksempel fra Sigma ikke virker umiddelbart sammen med 300D, selvom de er lavet til Canon og er af typen EF. Det gælder typisk objektiver fra før 2001. For at få dem til at virke, skal de ind til en forhandler og "chippes". Denne side i Tyskland forklarer, hvilke objektiver der er tale om.

Hvilke batterier er understøttet?
300D bruger et batteri af typen BP-511 eller BP-512. Hvis man udvider kameraet med BG-E1 (batterigreb), er der plads til to batterier. Der er angiveligt ikke forskel på BP-511 og BP-512. Et enkelt batteri skulle ifølge Canon kunne levere størm til 600 billeder, hvis man ikke bruger den interne flash, og 400 billeder, hvis halvdelen tages med den interne flash. Hvis man bruger objektiver af typen IS (Image Stabilizer), vil det koste 30 procent af batterikapaciteten.

Kan man "hacke" den manglende flash-kompensation?
Ja, der er i hvert fald tre løsninger. Bemærk, at Downloader koster penge, mens FECSET er gratis. Bemærk, at flash-kompensation også kaldes for FEC (Flash Exposure Compensation).

Læs også debat-tråden om emnet hos DPReview. Der er også en anden spændende debat-tråd, der handler om at hacke 300D generelt.

Der er også mere omfattende forsøg på at hacke 300D, så kameraet får næsten samme muligheder som storebror 10D - alle Custom Functions. Jeg har skrevet mere om det emne her, hvor der også er link til den hackede russiske firmware, der åbner meget mere end FEC. Prøv også at læse denne meget lange debattråd på DPReview. Den seneste hackede firmware, der også klarer FEC, er UnDutchables v0.2.3

Kan man presse ISO til 3200?
Ja, hvis du installerer Wasias hackede firmware, som du kan læse mere om her eller UnDutchables v0.2.3. En anden mulighed er at sætte ISO til højeste tal, som er 1600. Sæt derefter eksponeringskompensation (EC) til -1 og vælg RAW som filformat. Når du siden konverterer billederne til JPEG eller TIFF, så sæt eksponeringskompensation tilbage med +1. Jeg har tidligere beskrevet det her, hvor jeg brugte JPEG og ikke RAW.

Kan man eksponere efter det lyseste punkt?
Man kan sætte eksponeringskompensation (EC) til +2 og derefter pege AF-punktet på det lyseste punkt (højlys), som man vil have detaljer i - og derefter trykke på AE-låsen (*). Normalt vil kameraet prøve at eksponere efter 18 procent grå, men hvis man vælger EC +2, flytter man det op til cirka 72 procent eller tæt på kanten af histogrammet. Så er der cirka et halvt stop af give af.

Kan man tvinge 300D til kontinuerlig fokus?
Canon har desværre låst AF-mulighederne, så man kun får kontinuerlig fokus (AI Servo) hele tiden, hvis man vælger programmet Sport. Her er der dog andre minusser såsom at ISO er låst til 400, og den interne flash er deaktiveret. Der er dog en person, der har fundet ud af, man kan købe en lille dims til et par kroner, som man kan putte ind i stikket til fjernkontrollen, hvorefter kontinuerlig fokus er valgt hele tiden. Man kan læse mere om det her. Bemærk, at Wasias hack ikke løser dette problem, selvom man kan vælge AF-metode i menuen. Menupunktet AI Servo virker ganske enkelt ikke. Det er delvist løst i den alternative hackede firmware UnDutchables v0.2.3. Lukkeren bliver også låst her, men nu kan man tage billeder med venstre-knappen. Det virker ikke perfekt, men det virker.

Hvor finder jeg seneste firmware?
Firmware 1.1.1

Hvor finder jeg Canons software til 300D?
WIA 5.2
TWAIN 5.2
File Viewer 1.3.2
Remote Capture 2.7.5

Hvor finder jeg Canons manualer?
Her er link til manual til kameraet på engelsk. Og her er link til Canons brochure. Bemærk, at man ikke kan downloade manual på dansk. Hvis du mangler en sådan, kan du kun få den ved at købe den hos Canon, og de tage sig godt betalt. Prisen er omkring 500-600 kroner.

Hvor er Canons website?
Canons officielle website til 300D.

Er der AF Problemer?
For et stykke tid siden var der rygter i omløb om Canon 10D og problemer med fokus. Der er også nogle, der mener, at Canon 300D har problemer. Prøv at læse denne debattråd på DPReview, og se hans eksempelbilleder på denne adresse. Jeg kan endnu ikke be- eller afkræfte hans påstand. Umiddelbart synes jeg, at 300D fokuserer ganske godt.

Hvorfor skal man købe ekstern flash?
EOS 300D har ligesom G5 (G-serien) en avanceret intern flash, men den har også indbyggede problemer. Den er lille, og den sidder for tæt på objektivet. Det betyder, at den ikke rækker særlig langt. Den sluger strøm fra kameraets eneste batteri, og den giver røde øjne. Det sidste kan måske klares med indstillingen "røde øjne", men i praksis virker en ekstern flash langt bedre. Her er der kun et par problemer. Canons eksterne flash er hundedyre, og de fylder ekstra.

Bemærk, at kameraet kun understøtter de såkaldte EX flash, hvilket vil sige 220EX, 380EX, 420EX, 550EX. Du skal ikke købe flash i EZ serien.

Hvad er preflash?
Flashen på kameraet og eksterne EX flash blitzer reelt to gange, når du skyder et billede - også selvom du ikke bruger "røde øjne" indstillingen. Første blitz hedder preflash. Det bruges af kameraet til at vurdere lys og motiv. Derefter kan kameraet indstille sig derefter - og blitze anden gang. Det går så hurtigt, at du ikke kan se det.

Nogle kilder skriver, at der faktisk går så lang tid mellem de to blitz, at en person kan nå at lukke øjnene eller blinke - på trods af, at du ikke en gang kan se, at der er tale om to blitz.

Hvad er E-TTL?
Canons avancerede flash-teknologi hedder E-TTL (Evaluative-Through The Lens). Den virker med den indbyggede flash - samt eksterne flash i serien EX. Det vil igen sige 220EX, 380EX, 420EX og 550EX. Det eneste problem er, at disse flash er hundedyre. Den billigste koster næsten 1.600 kroner.

Der findes en lang række andre flash fra andre producenter som Sunpak, der kan bruges med flere af Canons andre kameraer. De kan også bruges med 300D, men så fungerer de som manuelle flash. Det vil sige, at de enten skyder med fuld styrke - eller flashen styrer lysmålingen selv.

Der er ikke E-TTL i disse flash. Ingen preflash og typisk ingen flash kompensation. Det betyder ikke, at de er ubrugelige, men de er typisk mest interessante for avancerede amatører, der vil lege.

Findes der andre flash med E-TTL?
Sigma har flere flash, der angiveligt understøtter E-TTL. Det er EF-500 DG Super og EF-500 DG ST. De skulle være populære blandt mange Canon-ejere, da de rummer mange af de samme faciliter som Canons topmodel 550EX, men koster betydeligt mindre. Der er en god test og beskrivelse af den lidt mindre model EF-500 Super på denne adresse. Bemærk, at testen skriver, at denne flash understøtter E-TTL, mens at Sigma ikke længere skriver det på sin hjemmeside, hvilket producenten ellers gør med de to modeller, jeg først nævnte. Prisen i skrivende stund (marts 2004) er 1.795 kroner for EF-500 DG ST, mens at EF-500 DG Super koster yderligere 1.000 kroner. De ældre modeller EF-430 Super og EF-430 ST, som omtales i artiklen fra Photonotes, er udgået. Bemærk, at EF-500 nu findes i fire versioner kaldet Super, DG Super, DG ST og ST. Man kan læse mere om dem hos den danske distributør Fovitech. Vær helt sikker på, at den model, som du køber, understøtter E-TTL. Canons topmodel koster 4.200 kroner, mens 220EX koster 1.600 kroner.

Kan jeg bruge gamle flash?
I princippet kan du sætte en hvilken som helst flash på 300D og bruge den som manuel flash, men der er et stort problem, du skal tage hensyn til. Ifølge Canon må strømmen ikke overstige 6 volt. Og du har ikke en chance for at finde ud af, om din gamle flash overholder dette, med mindre du har teknisk måleudstyr ved hånden.

Hvad er off camera shoe cord 2 (OCSC)?
En ekstern flash forbedrer billederne betragteligt, da den er mere lysstærk end den indbyggede flash - og fordi den sidder længere væk fra objektivet. Det sidste punkt kan forbedres endnu mere. Du kan købe et kabel (kaldet Off Camera Shoe Cord 2), der gør det muligt at holde flashen op til en meter fra kameraet. Det kan give endnu bedre billeder.Canon har overraskende nok valgt ikke at skrive dette kabel på listen over firmaets udstyr til 300D, men det virker.

Der er naturligvis nye udfordringer med dette kabel. Du bliver nødt til at holde flashen i den ene hånd - og manøvrere kameraet med den anden. Det kan let give rystede billeder. Du kan heller ikke trykke på knapper, uden at du lægger flashen ned.

Til gengæld kan du mere end blot at øge afstanden til objektivet. Du kan pege i andre retninger end motivet - altså bounce - uden videre. Mange professionelle fotografer - især pressefotografer - er glade for disse kabler, fordi de bedre kan styre lyset, så billederne ikke bliver så "flade".

En virkelig god bog om flash-fotografering, der også skriver meget om håndholdt flash, er Mastering Flash Photography", der er skrevet af Susan McCartney.

Hvad er FP (high speed) flash?
Den interne flash kan ikke bruges med lukkertider, der er hurtigere end 1/250 sekund, men det kan man godt med eksterne flash i EX serien. FP står for focal plane, og det går ud på, at flashen reelt blitzer mange gange så hurtigt, at det opfattes som en puls.

Hvor finder jeg mere information om flash?
Filmgiganten Kodak har nogle glimrende beskrivelser af flash fotografering på sin hjemmeside. Bemærk især siden om fill-flash, der ligger her. Photo Notes har en meget omfattende gennemgang af Canons flash-teknologi.

Hvad er forskellen mellem 300D og 10 - udover størrelse, vægt, priser og placering af knapper?
Canon EOS-300DCanon EOS-10D
PC Sync stikKræver hotshoe adapterJa
ObjektiverEF og EF-SEF
Intern flashHøjereLavere
ISO hastigheder100-1600100-3200
LCD DisplayBag på kameraTop af kamera
HvidbalanceFaste og måltFaste, målt og farvetemperatur
HusPlastikMetal
FjernbetjeningKabel og infrarødKun kabel
Hastighed2.5 fps op til 4 i træk3 fps op til 9 i træk
Flash kompensationKun på flash (550EX)Både på kamera og flash
AF typerSom 10D men låsteAI Focus, AI Servo eller One-Shot
AF følsomhedEV 1-20EV 0,5-18
LysmålingSom 10D men låst til programValg mellem: evaluerende, center eller Spot
SøgerPentamirrorPentaprism
Programmerbare funktionerNej17
Lås spejl oppeNejJa


2003-12-16 11:36:57

Relaterede artikler:

» Fra Canon G3 til 300D
» Canon 300D del 2
» Open-source RAW også til 300D

Kommentarer:

» Skriv kommentar til denne artikel


» Links - tlsih@mail.dk - 2004-01-07 13:42:17
Hej her et par links jeg er faldet over: ***Anmeldelser: http://www.imaging-resource.com/PRODS/EDR/EDRA.HTM http://www.tomshardware.com/consumer/20031126/ http://www.dcresource.com/reviews/canon/eos_300d-review/index_pfv.shtml http://www.digitalmagasinet.dk/showarticle.asp?ART=/artikler/015_22-11-03_canon_eos-300d/&side=1 http://www.megapixel.net/cgi-bin/reviews.pl?lang=en&item=canon-rebel http://www.photo.net/equipment/canon/300D/eos_300d_review.html http://www.mrgadget.com/html/%22action.lasso?-database=mrgadget.fp5&-layout=data%20entry&-response=detail.lasso&-recordID=32879&-search http://www.photoxels.com/canon_digitalRebel_execSummary.html ***Billeder: http://www.pbase.com/keiththomson/drops http://www.pbase.com/djblauer/fall_colors http://www.pbase.com/cameras/canon/eos_300d Der skulle vist være lidt mere at kigge på!

» Batteri - Ivan - 2004-01-09 09:55:54
Så vidt jeg kan se på dpreview giver BG-E1 ikke plads til yderliger 2 batterier. Den giver plads til 2 i stedet for 1, da BG-E1's stikforbindelse går op gennem kameraets batterirum så der ikke er plads til batteri i selve kameraet. mvh

» Sammenligning af 10D og 300D (Lille korrektion) - Ivan - 2004-01-09 10:05:14
AF Typer: Begge kameraer har samme AF typer. Forskellen er at man på 10D manuelt kan vælge mellem dem, hvor 300D automatisk vælger. Mvh

» Tak for rettelse - Jesper Bille Haun - 2004-01-09 10:26:26
Du har helt ret. Jeg beklager fejlen. Siden er opdateret.

» sigma EF-500 DG-Super - finn.hagen@get2net.dk - 2004-10-31 11:47:51
jeg har brugt nævnte flash på canon 300D med meget tilfredsstillende resultater. Flash'en er købt via nettet i Tyskland -3 dg leveringstid - og kostede € 249 eller ca.1900 kr. hilsen finn hagen

» Kan jeg bruge gamle flash? - Torben Vinge (tvinge@mail.dk) - 2004-11-19 21:52:34
I skriver at strømmen ej må overskride 6 volt,samt at det kræver særligt udstryr at måle dette. Det er spændingen der max må være 6 volt, og det kan måles med et alm. billigt voltmeter på flashens fod når den er tændt og klar. På adressen www.botzilla.com/photo/strobeVolts.html findes iøvrigt en ret omfattende liste over diverse flashes spænding. Jeg har været i berøring med spørgsmålet, i forb. med tilkobling til en studieflash ved hjælp af en "terning" isat kameraets flashsko. Iøvrigt tak for en spændende og informativ side, - selv for mig der ikke anvender Canon udstyr. Med venlig hilsen Torben.

» Blitz til Canon 300D - allan@lyngsdal.net - 2004-12-01 03:46:51
Nu nævner i din artikel om Canon 300D, at det er svært at finde en blitz med ETTL(udover Canons. Jeg har netop skiftet til et 300D fra Olympus. Til denne havde jeg en Metz Micablitz 54 med adapter til Canon (ledetal 54). Ifølge Metz behøvede jeg ikke skifte blitzen ved skiftet, men blot adapteren (pris EUR 39,-). Jeg satte adapteren i og indstillede blitzen og vupti havde jeg en blitz med ETTL. Det er godt og vel en fordobling af rækkevidden i forhold til den indbyggede blitz, og så holder batteriet meget længere.

» Studie flash - ejn@e-vintage.dk - 2005-03-18 16:50:40
Jeg har lige været ude og prøve mit canon 300d af sammen med en studie flash, og det virkede ikke. Vi blev enige om at det måtte have noget at gøre med at der var en pre-flash på canon cameraet. Ved i hvordan man kan slå det fra...

» Testede Canon 300EZ Flash - Flemming - 2005-06-21 15:02:54
Fra mit gamle EOS 300 testede jeg min flash på mit nye 300D - uden held. Er der et trick der kan få den i omdrejninger ? (Ved godt at den er uden TTL)

» - - 2010-02-16 20:12:24



Skriv e-mail til Jesper Bille Haun »
Faste
» Canon 350D FAQ
» Anbefalede programmer
» Sådan redder du billeder
» Canon 300D FAQ
» Canon G1/G2/G3 FAQ
» Canon G1/G2/G3 Flash FAQ
» Beregn dybdeskarphed (350D)
» Sebastians spil
» Claras spil

Artikler
» Alle artikler efter dato
» Hardware
» Software
» Shareware / Freeware
» Canon software, driver etc.
» Printere / Fremkaldelse
» Diverse

Firmware
Canon 1D Mark III» 1.2.3 NY!
Canon 1Ds Mark III» 1.1.2 NY!
40D» 1.0.8
400D» 1.1.1
1D Mark II» 1.2.6
1D Mark II N» 1.1.2
1Ds Mark II» 1.1.6
30D» 1.0.5
5D» 1.1.0
350D» 1.0.3
20D» 2.0.3
Pro1» 1.0.1.0
300D» 1.1.1
10D» 2.0.1
1D» 1.4.0
1Ds» 1.0.3
S1 IS» 1.0.2.0
G5» 2.0.0.0
G3» 1.0.2.0
G2» 1.1.0.0
G1» 1.0.0.3
D30» 1.0.3.0
D60» 1.0.4
Pro90is» 1.0.0.3
S70» 1.0.1.0
S50» 2.0.0.0
S40» 1.1.0.0
S45» 1.0.2.0
A70» 2.0.0.0
A60» 2.0.0.0
S30» 1.1.0.0
Ixus v3» 1.0.2.0
Ixus II» 2.0.1.0
A300» 2.0.0.0

Fremkaldelse
Udbyder10x15A4Gebyr
Bilka 0,941230

Priser november 2008

Software
Seneste software og drivere

Anbefalede kameraer
SLRPris
Canon 40D5.395
Canon 450D 18-55 IS4.165
BilligPris
Panasonic DMC-TZ52.100
Panasonic FZ282.700
Panasonic FX5002.400
Priser november 2008

Anbefalede printere
Canon Pro9000 (A3)4.360
Canon Pro9500 (A3)5.820
Priser november 2008

Anbefalede flash
Canon 580EX II 3.077
Canon 220EX 1.240
Sigma EF-500 ST DG II 1.225
Sigma EF-530 DG Super 1.795
Off-camera Shoe Cord 2 429
Priser november 2008



Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid CSS!

[Valid RSS]

Hent RSS feed