Nye standarder for lommekameraer
12 megapixels, 12-24x zoom og 3 tommer LCD-skærm er ved at blive standard.
Producenterne vælter nye kameraer ud på markedet. En af de mere spændende nyheder er Nikons nye Coolpix P90, der er en superzoom ligesom mit Panasonic FZ28. Nikons nyhed har en kæmpe zoom på 24x, der går fra 26 mm til 624 mm i 35 mm terminologi. Det er ikke bare langt, det er også bemærkelsesværdig fin vidvinkel. Lysstyrken er nydelig med 2.8 til 5.0.
Der er tale om generationen lige efter kameraer som FZ28, idet der nu er tale om 12 megapixels frem for de 10, der var standarden for kort tid siden. LCD-skærmen er også solide 3 tommer.
Panasonic har også skudt en hel nye serie af sted. En nyhed er fx, at der optages ægte HD-video i AVCHD Lite. Det nye TZ7 er et ægte lommekamera (i modsætning til fx Nikons P90). Det tilbyder 12x optisk zoom (25-300 mm), 10 megapixels og optisk stabilisering. En anden nyhed er TZ6, som erstatter det populære TZ5. Det er også et rigtigt lommekamera. Det har 12 megapixels og 25-300 mm zoom. Bemærk det lave tal ud for vidvinkel.
Disse tre nyheder viser, hvad standarden bliver det næste stykke tid for lommekameraer og SLR-lignende kameraer. De to typer kommer til at have op til 12 megapixels, ægte HD-video, 3 tommer LCD-skærme og stabilisering. De små lommekameraer vil have op til 12x zoom, mens de store vil have op til 24x.
En ting, som man virkelig skal holde øje med, er det lave tal i zoomen. Mange kameraer kan nemlig ikke lave ægte vidvinkel, idet de starter med sølle 35 mm. Her er det vigtigt, at tallet er 28 eller lavere.
2009-02-09 13:55:49
