15x zoom fra Tamron
Tamron er klar med 15x zoom (18-270 mm) med optisk stabilisering til Canon og Nikon.
Tamron går efter at sætte rekord, når det gælder ekstrem zoom til digitale spejlreflekskameraer. Tamron har netop annonceret en model med titlen AF 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC LD Aspherical (IF) Macro.
Bag det kryptiske navn er en ægte 15x zoom, der som navnet siger, går hele vejen fra 18 til 270 mm i 35 terminologi. Objektivet vil kun virke med digitale kameraer, der ikke er fuldframe. Og det vil kun blive leveret til Canon og Nikon.
Brændvidden er i øvrigt ikke helt til at regne med. I praksis bliver det til 27-405 mm på Nikon og 29-432 mm på Canon.
Alle, der har prøvet at håndholde lange teleobjektiver ved, at de er svære at holde stille, så det er værd at bemærke, at dette objektiv har optisk stabilisering (altså anti-ryste-funktion), der hos Tamron hedder Vibration Control.
Lysstyrken på 3,5-6,3 er ikke imponerende, men den er faktisk helt god, når man tænker på de 15x zoom. Objektivet er også ganske stort. Det er lidt over 10 cm (ved 18 mm), og filterstørrelsen er 72 mm, hvilket også er noget stort. Diameter på selve objektivet er 8 cm. Vægten er ikke offentliggjort.
Det kan fokusere ned til 49 cm, hvilket får Tamron til at kalde det et makroobjektiv. Der er nu ikke meget makro over det, da forstørrelsen så er 1:3,5.
Der er en stor mangel lige nu, og det er en pris. Læs mere her.
2008-07-30 12:49:09
Kommentarer:
»
35mm terminologi - Poul Bundgaard - 2008-09-25 11:51:30
Hej Jesper >> går hele vejen fra 18 til 270 mm i 35 terminologi. Det er ikke helt korrekt formuleret. Det er først når man ganger med kameraets "crop-faktor" (typisk x 1.6) man får brændvidden svarende til 35mm formatet. Med venlig hilsen Poul Bundgaard
Hej Jesper >> går hele vejen fra 18 til 270 mm i 35 terminologi. Det er ikke helt korrekt formuleret. Det er først når man ganger med kameraets "crop-faktor" (typisk x 1.6) man får brændvidden svarende til 35mm formatet. Med venlig hilsen Poul Bundgaard
»
- - 2010-02-16 21:10:56
