Google Picasa2 bliver bedre og bedre


Google bliver bare bedre og bedre. Jeg har længe brugt (og anbefalet) Googles Picasa2 som billeddatabase, og programmet bliver ved med at blive opdateret, blive bedre og bliver ved med at være gratis.

Google Picasa2 er efter min mening nu så godt, at almindelige brugere, der har digitalt kamera, kan bruge det også til simpel billedbehandling. De behøver ganske enkelt ikke andet end Picasa2.

Picasa er godt og gratis.
For kort tid siden kritiserede jeg programmet for ikke at overholde IPTC-standarden. Dengang kunne man godt taste søgeord ind i billederne via Picasa2, men disse søgeord blev ikke overført til andre programmer som for eksempel Photoshop eller Fotostation, hvis man flyttede billederne.

Det var jo et kæmpe minus, da man blev låst til Picasa. Det er ændret nu. Picasa2 i seneste version bruger standard IPTC både til titel og nøgleord. Flytter man et billede til for eksempel Fotostation, bliver titel til billedtekst. Nøgleord bliver med at være nøgleord i andre programmer. Det gør mit næsten 1.000 kroners dyre Corel Paint Shop Pro X ikke engang.

Den gamle version tvang brugerne til at se deres billeder efter datoer. Det er også en fin løsning, men en gang i mellem vil man gerne se dem efter de mapper, som de er placeret i. Det kunne den gamle version slet ikke, men den seneste version tilbyder begge muligheder.

Den gamle version af Picasa2 kunne godt bruges til simpel billedbehandling, men programmet gemte ikke ændringerne i filen. Man skulle eksportere billedet (altså lave et nyt billede), hvis det skulle bruges andre steder end i Picasa2. Det er blevet ændret. Den nye version kan gemme direkte. Det er der mange brugere, der har bedt om. Det er også bedre, men den gamle metode var bedre til nybegyndere, fordi de ikke kunne ødelægge billeder ved et tilfælde.

De mere seriøse brugere vil sikkert være glade for, at Picasa2 nu understøtter flere RAW-formater blandet andre Canon 30D og Nikon D200. Der er også en lang række mindre forbedringer såsom større miniaturer (thumbnails).

Hvad er Picasa2
Google Picasa2 er først og fremmest en billeddatabase. Det vil sige, at det er et program, som man kan bruge til at overskue tusinder af billeder. Man kan spole gennem store samlinger, udskrive billeder, sende dem på e-mail, lave pauseskærme, se billeder som slideshow samt lave mindre billedbehandling.

Programmet er utrolig hurtigt til at importere billeder og vise dem som miniaturer (thumbnails). Det fungerer også som en søgbar database. Det betyder, at man kan indtaste titler og søgeord til billederne, som man senere kan søge efter. Det gør det langt lettere at finde billeder siden hen.

Der findes skam konkurrenter, der typisk hedder noget med Album såsom Photoshop Album. De er dog typisk langt dårligere, og så koster de penge i modsætning til Picasa2.

Billeddatabaser tilbyder normalt simpel billedbehandling, hvilket Picasa2 også gør. Der er dog typisk tale om meget simple funktioner, men den seneste version af Picasa2 har faktisk så mange funktioner, at de fleste almindelige brugere slet ikke vil få brug for mere. Det gælder ting som kontrast, lysstyrke, røde øjne, niveauer, beskæring med mere.

2006-10-09 21:33:00

Relaterede artikler:

» Brug IPTC til søgning efter billeder
» Kort nyt. Firmware og Picasa2
» Anbefalede programmer

Kommentarer:

» Skriv kommentar til denne artikel


» Raw?? Canon 350D - Simon - 2006-10-13 14:40:16
Fedt at de har fået styr på mappestrukturen - jeg fravalgte at bruge Picasa netop af den grund. Det ny problem er RAW filer med Canon 350D som bliver usandsynligt mørke. Efter første gennemsyn af RAW-mapperne så de thumbnailen fin ud - men så begyndte et billede efter et at blive MEGET mørke. Er det nogen som kender til det problem? Mvh. Simon

» Bruger af Picasa2 - Christen Sondrup - 2007-06-12 11:31:41
Angående brugen af Picasa2 er jeg blevet meget overrasket over brugen af programmet jeg har prøvet flere andre programmer, Picasa2 slår alle andre efter min mening vi rejser meget og tager en del billeder som også skal bearbejdes efterhånden og det fine er at programmet også findes på dansk og mange andre sprog, jeg lagde Picasa2 ind nede i Spanien jeg har hjulpet en del andre med at lægge Picasa2 ind på derres pc.Jeg kan kun anbefale Picasada det er let at bruge.

» - - 2010-02-16 20:10:03



Skriv e-mail til Jesper Bille Haun »
Faste
» Canon 350D FAQ
» Anbefalede programmer
» Sådan redder du billeder
» Canon 300D FAQ
» Canon G1/G2/G3 FAQ
» Canon G1/G2/G3 Flash FAQ
» Beregn dybdeskarphed (350D)
» Sebastians spil
» Claras spil

Artikler
» Alle artikler efter dato
» Hardware
» Software
» Shareware / Freeware
» Canon software, driver etc.
» Printere / Fremkaldelse
» Diverse

Firmware
Canon 1D Mark III» 1.2.3 NY!
Canon 1Ds Mark III» 1.1.2 NY!
40D» 1.0.8
400D» 1.1.1
1D Mark II» 1.2.6
1D Mark II N» 1.1.2
1Ds Mark II» 1.1.6
30D» 1.0.5
5D» 1.1.0
350D» 1.0.3
20D» 2.0.3
Pro1» 1.0.1.0
300D» 1.1.1
10D» 2.0.1
1D» 1.4.0
1Ds» 1.0.3
S1 IS» 1.0.2.0
G5» 2.0.0.0
G3» 1.0.2.0
G2» 1.1.0.0
G1» 1.0.0.3
D30» 1.0.3.0
D60» 1.0.4
Pro90is» 1.0.0.3
S70» 1.0.1.0
S50» 2.0.0.0
S40» 1.1.0.0
S45» 1.0.2.0
A70» 2.0.0.0
A60» 2.0.0.0
S30» 1.1.0.0
Ixus v3» 1.0.2.0
Ixus II» 2.0.1.0
A300» 2.0.0.0

Fremkaldelse
Udbyder10x15A4Gebyr
Bilka 0,941230

Priser november 2008

Software
Seneste software og drivere

Anbefalede kameraer
SLRPris
Canon 40D5.395
Canon 450D 18-55 IS4.165
BilligPris
Panasonic DMC-TZ52.100
Panasonic FZ282.700
Panasonic FX5002.400
Priser november 2008

Anbefalede printere
Canon Pro9000 (A3)4.360
Canon Pro9500 (A3)5.820
Priser november 2008

Anbefalede flash
Canon 580EX II 3.077
Canon 220EX 1.240
Sigma EF-500 ST DG II 1.225
Sigma EF-530 DG Super 1.795
Off-camera Shoe Cord 2 429
Priser november 2008



Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid CSS!

[Valid RSS]

Hent RSS feed