Canon EOS 350D FAQ
Jeg er begyndt at samle tips og tricks til 350D ganske som jeg har gjort med mine tidligere modeller.
Hvordan kan jeg beregne dybdeskarphed?
Jeg har ændret mit program, så det nu understøtter både Canon 350D, 300D, G1, G2, G3 og G5.
Hvor god er 350D sammenlignet med andre kameraer?
Den bedste kilde til den slags sammenligninger er DPReview. Jeg har samlet nogle links, hvor du direkte kan se, hvordan 350D klarer sig mod de mest oplagte konkurrenter. Og 350D klarer sig ganske godt.
Canon 350D mod Olympus E-330
Canon 350D mod Olympus E-300
Canon 350D mod Olympus E-500
Canon 350D mod Sony DSC R1
Canon 350D mod Canon 300D
Canon 350D mod Canon 20D
Canon 350D mod Nikon D50
Canon 350D mod Fujifilm FinePix S9500
Canon 350D mod Panasonic DMC-FZ30
Canon 350D mod Samsung Pro815
Canon 350D mod (efterfølgeren) Canon 400D
Findes der en uoriginal BG-E3?
Det er sjældent, at man hører om originale dele til Canons kameraer udover objektiver og flash naturligvis. Men den kendte internet-baserede boghandel Amazon har faktisk et uoriginalt batterigreb, lavet af Opteka, der helt svarer til Canons BG-E3. Det passer kun til EOS 350D.
|
| Magen til Canons BG-E3 men billigere. |
Hvilke CF-kort er hurtigst?
Der er mange, som er i tvivl om, hvorvidt der er forskel på Compact Flash-kort (CF). Der er nemlig forskelle på priserne, men er alle 1 GB-kort ikke lige hurtige? Det kan man se hos Rob Galbraith, der netop har testet en lang række kort med blandt andre Canon 350D. Og der er kæmpestore forskelle. De hurtigste kort (Sandisk Extreme III, Sandisk Ultra II, Lexar Pro) kunne skrive JPEG med op til 4,88 megabyte i sekundet og RAW med op til 6,26 megabyte i sekundet, mens de mest langsomme kun klarede cirka 1 megabyte i sekundet. I den gruppe lå Kingston og Sandisk Standard.
Hvilke objektiver er bedst?
Det er en god ide at søge på nettet efter anmeldelser, for der er store forskelle på objektiver. Det handler om langt mere end pris, lysstyrke og brændvidde. De tre største producenter er Canon selv, Sigma og Tamron. Et godt sted at starte er hos PhotoZone, der har testet de fleste. Bemærk, at nogle af de ellers så populære objektiver til Canon har problemer med autofokus. Dem bør man nok holde sig fra.
Jeg er for eksempel meget overrasket over, at det billige Sigma AF 17-70 mm f/2.8-4.5 DC til under 3.000 kroner vinder over det ellers så populære Sigma 18-50 mm f/2.8 EX til næsten 4.000 kroner, og endnu mere overrasket over, at det vinder over Canon EF-S 17-85 mm f/4-5.6 USM IS, der koster næsten 5.000 kroner.
Det er fristende at købe et 18-200 mm objektiv, fordi det dækker så bredt, men det er en rigtig dårlige ide, hvis man skal tro PhotoZone. Kan man ikke stå for fristelsen, skal man vælge Tamron AF 18-200 mm f/3.5-6.3 Di II XR og ikke Sigma AF 18-200 mm f/3.5-6.3 DC.
Generelt er Sigma dog at foretrække, hvis man går efter billige uoriginale objektiver. Sigma AF 18-125 mm f/3.5-5.6 DC er bedre end de to 18-200 mm objektiver, men det er stadig ikke så godt som Sigmas 17-70 mm, der måske er det bedste bud på et billigt all-round objektiv som erstatning for Canon EF-S 18-55 mm f/3.5-5.6 II, der heller ikke får mange roser.
PhotoZone advarer kraftigt mod både Sigma AF 18-200 mm f/3.5-6.3 DC og Sigma AF 18-125 mm f/3.5-5.6 DC. Med Canon EOS 350D skulle det være ganske svært at få skarpe billeder med disse objektiver. Med den lille 18-125 mm skulle autofokus-funktionen ganske enkelt være ubrugelig med brændvidder under 50 mm. Så rådet er egentligt klart: Lad være med at købe dem.
Det er dyrt at få ordentlig vidvinkel med et kamera som 350D på grund af forstørrelsen af brændvidden på 1,6x. Der er dog tre gode zoomobjektiver i denne kategori. Det er Sigma AF 12-24 mm f/4.5-5.6 EX HSM DG, Canon EF 10-22 mm f/3.5-4.5 USM og Tokina AF 12-24 mm f/4 AT-X Pro. Disse tre er meget sammenlignelige med hensyn til kvalitet, så tjek priserne, inden du køber.
Der er i øvrigt også god kvalitet at hente i objektiver som Sigma AF 10-20 mm f/4-5.6 EX HSM DC og Sigma AF 15-30 mm f/3.5-4.5 EX DG. Til gengæld skal du holde dig fra Tamron AF 11-18 mm f/4.5-5.6 Di II SP.
Inden man kigger sig blind på disse sammenligninger, kan det være en god ide at se, hvor gode billeder man kan få ud af objektivet. Og her tænker jeg vel og mærke på rigtige billeder, der er taget af rigtige mennesker - altså ikke testopstillinger. Prøv at kigge på Pbase. Her er der tusinder af billeder, der er kategoriseret efter kamera og objektiv. Du vil sikkert blive overrasket over, hvor gode billeder, man kan få ud af selv billige objektiver.
Hvor kan jeg downloade brugervejledningen?
Det er - ganske som tidligere - ikke muligt at downloade den danske brugervejledning til 350D fra internet, men man kan downloade den på engelsk. Det foregår på denne adresse. Her ligger der også andre dokumenter og brochurer til Canons produkter. Canon har lavet online hjælp til ZoomBrowser EX 5.6 på denne side og PhotoStitch på denne side. Canon har også lavet et godt website, der hjælper med at bruge spejlreflekskameraer som 350D. Det finder du her. Canon har desuden lavet et website om flash-fotografering.
Hvor kan jeg handle brugt udstyr?
Den blå avis er naturligvis størst, men websitet har en håbløs betalingsmodel, hvor køber betaler. Det betyder, at du risikerer at betale for at se en annonce, hvor produktet allerede er solgt. Brug i stedet Fotokritik, QXL (hvor sælger betaler i modsætning til Den blå avis) og nyhedsgruppen dk.marked.privat.foto.
Hvad er forskellene mellem 300D og 350D?
Er du i tvivl om, hvordan Canon 350D adskiller sig fra forgængeren 300D? På denne adresse kan du se en detaljeret sammenligning. Ud over disse to rummer listen også en modificeret 300D (med hacket firmware).
Er der mere støj i 350D end 300D?
Canon har pakket en del flere billedpunkter ned i chippen på 350D sammenlignet med 300D. 350D har en opløsning på 8 megapixel, hvor 300D har 6 megapixel. CMOS-billedchippen på 300D er oven i købet lidt større end den, der sidder i 350D. Men det er meget lidt. Chippen i 300D er på 22,7x15,1 mm, hvor chippen i 350D er på 22,2x14,8 mm. Det burde jo alt andet lige betyde, at der var basis for mere støj i 350D end i forgængeren, og det er også tilfældet, hvilket er dokumenteret her. Men det er en meget lille forskel, der næppe er synlig for øjet. Og det er en forskel, der slet ikke står mål med forskellen i opløsning mellem de to kameraer. Canon har med andre ord gjort et godt stykke arbejde med at øge opløsningen uden at øge støjen væsentligt.
Hvad kan konvertere RAW udover Canons værktøj?
RawShooter
Canons Digital Photo Professional 1.5 (DPP) Capture One C1
BreezeBrowser
Bibble 4.0
Adobe Camera RAW til Photoshop CS
Dave Coffins open-source kildekode, og en Windows-version af samme program, som jeg har oversat.
Jeg har længe anbefalet BreezeBrowser som det bedste program til at konvertere RAW-filer med. Flere og flere siger og skriver dog, at det bedste program til formål er Capture One fra det danske firma Phase One. Det er der nok grund til at tro på, når respekterede medier som Luminous Landscape, Steve Digicams og Outback Photo skriver det.
Jeg vil dog sige, at jeg personligt bedre kan lide RawShooter, som indtil videre er gratis. Det er simpelt hen det hurtigste RAW-værktøj, som jeg har set, og det giver bedre resultater hurtigere end konkurrenterne. Prøv det!
Hvor kan jeg stille spørgsmål om 350D?
DPReviews EOS 300D og 350D forum
DPReview Canon objektiv forum
Hvilke objektiver er understøttet?
300D og 350D understøtter objektiver af både typen EF og EF-S, hvor andre modeller som 5D kun understøtter EF. Photo.net har en omfattende gennemgang af objektiver til kameraet. En anden god kilde er Fred Miranda, der også dækker andre mærker end Canon.
Hvis du er interesseret i at bruge gamle objektiver med manuel fokusering sammen med 350D, så læs denne artikel hos Photo Notes.
Bemærk, at en række objektiver for eksempel fra Sigma ikke virker umiddelbart sammen med 350D, selvom de er lavet til Canon og er af typen EF. Det gælder typisk objektiver fra før 2001. For at få dem til at virke, skal de ind til en forhandler og "chippes". Denne side i Tyskland forklarer, hvilke objektiver der er tale om.
Er der hacket firmware til 350D?
Nej, og det er heller ikke sandsynligt, at der kommer det. Grunden til, at det var muligt med 300D var dovenskab hos Canon. Da Canon oprindeligt lavede 300D, genbrugte firmaet en stor del af indmaden fra 10D herunder billedchippen. Men Canon fjernede ikke alle de avancerede ting, firmaet skjulte blot en del af dem i den firmware, som blev leveret til 300D. Det var der naturligvis kreative sjæle, der fandt ud af at omgå. De tog firmwaren og åbnede de skjulte menupunkter. 350D deler ikke teknologi med andre modeller. Hverken CMOS-chip eller andet er hentet fra storebrødre som 20D.
Hvorfor skal man købe ekstern flash?
EOS 350D har ligesom G5 (G-serien) en avanceret intern flash, men den har også indbyggede problemer. Den er lille, og den sidder for tæt på objektivet. Det betyder, at den ikke rækker særlig langt. Den sluger strøm fra kameraets eneste batteri, og den giver røde øjne. Det sidste kan måske klares med indstillingen "røde øjne", men i praksis virker en ekstern flash langt bedre. Her er der kun et par problemer. Canons eksterne flash er hundedyre, og de fylder ekstra.
Bemærk, at kameraet kun understøtter de såkaldte EX flash, hvilket vil sige 220EX, 380EX, 420EX, 430EX, 550EX og 580EX. Du skal ikke købe flash i EZ serien.
Hvad er preflash?
Flashen på kameraet og eksterne EX flash blitzer reelt to gange, når du skyder et billede - også selvom du ikke bruger "røde øjne" indstillingen. Første blitz hedder preflash. Det bruges af kameraet til at vurdere lys og motiv. Derefter kan kameraet indstille sig derefter - og blitze anden gang. Det går så hurtigt, at du ikke kan se det.
Nogle kilder skriver, at der faktisk går så lang tid mellem de to blitz, at en person kan nå at lukke øjnene eller blinke - på trods af, at du ikke en gang kan se, at der er tale om to blitz.
Hvad er E-TTL?
Canons avancerede flash-teknologi hedder E-TTL (Evaluative-Through The Lens). Den virker med den indbyggede flash - samt eksterne flash i serien EX. Det vil igen sige 220EX, 380EX, 420EX, 550EX og 580EX.
Der findes en lang række andre flash fra andre producenter som Sunpak, der kan bruges med flere af Canons andre kameraer. De kan også bruges med 350D, men så fungerer de som manuelle flash. Det vil sige, at de enten skyder med fuld styrke - eller flashen styrer lysmålingen selv.
Der er ikke E-TTL i disse flash. Ingen preflash og typisk ingen flash kompensation. Det betyder ikke, at de er ubrugelige, men de er typisk mest interessante for avancerede amatører, der vil lege.
Hvad er forskellene mellem E-TTL og E-TTL II?
Canon kalder sin flash-teknologi for E-TTL II i de seneste digitale kameraer såsom EOS 350D, men der er ikke offentliggjort meget information, der fortæller noget om, hvordan version II adskiller sig fra forgængeren (blot kaldet E-TTL), som for eksempel bruges i EOS 300D. Angiveligt skulle der være tale om en forbedret algoritme til at beregne flashens lysstyrke. E-TTL II benytter sig af preflash ligesom forgængeren, og flashen prøver at tage høje for modlys samt afstand til motivet. Det er dog ikke alle objektiver, der overfører afstanden til flashen. Du kan læse mere om E-TTL II her. Jeg har ikke kunnet finde nogen, der kan dokumentere, at E-TTL II giver bedre resultater end E-TTL. Der er altså næppe nogen grund til at lægge for meget vægt på version II i dette tilfælde ganske som standardobjektivet 18-55 mm, der også har fået hæftet version II på sig med 350D.
Findes der andre flash med E-TTL?
Sigma har to flash, der understøtter E-TTL og E-TTL II. Det er EF-500 DG ST og EF-500 DG Super. Jeg har købt sidstnævnte, der fungerer godt til prisen. Disse flashenheder markedsføres nogle steder med tilnavnet II for at indikere, at de understøtter den nyere E-TTL II teknologi. Det skal man vist ikke tage sig af. Der er ikke nogen I-model og II-model.
Der er en god test og beskrivelse af den lidt ældre model EF-500 Super på denne adresse. Man kan læse mere om dem hos den danske distributør Fovitech.
Det er værd at bemærke, at flashenhederne fra Sigma giver langt mere for pengene end Canons tilsvarende flashenheder, ligesom det tit gælder for objektiver. Der er nogle, der mener, at de er dårligere på andre områder. Der er for eksempel nogle, der mener, at Sigma har svingende kvalitet i deres produkter. Men det er ikke rigtigt dokumenteret. Jeg vil anbefale Sigma. Det gælder både objektiver og flash.
Kan jeg bruge gamle flash?
I princippet kan du sætte en hvilken som helst flash på 350D og bruge den som manuel flash, men der er et stort problem, du skal tage hensyn til. Ifølge Canon må strømmen ikke overstige 6 volt. Og du har ikke en chance for at finde ud af, om din gamle flash overholder dette, med mindre du har teknisk måleudstyr ved hånden.
Hvad er off camera shoe cord 2 (OCSC)?
En ekstern flash forbedrer billederne betragteligt, da den er mere lysstærk end den indbyggede flash - og fordi den sidder længere væk fra objektivet. Det sidste punkt kan forbedres endnu mere. Du kan købe et kabel (kaldet Off Camera Shoe Cord 2), der gør det muligt at holde flashen op til en meter fra kameraet. Det kan give endnu bedre billeder. Canon har overraskende nok valgt ikke at skrive dette kabel på listen over firmaets udstyr til 350D, men det virker.
Der er naturligvis nye udfordringer med dette kabel. Du bliver nødt til at holde flashen i den ene hånd - og manøvrere kameraet med den anden. Det kan let give rystede billeder. Du kan heller ikke trykke på knapper, uden at du lægger flashen ned.
Til gengæld kan du mere end blot at øge afstanden til objektivet. Du kan pege i andre retninger end motivet - altså bounce - uden videre. Mange professionelle fotografer - især pressefotografer - er glade for disse kabler, fordi de bedre kan styre lyset, så billederne ikke bliver så "flade".
En virkelig god bog om flash-fotografering, der også skriver meget om håndholdt flash, er Mastering Flash Photography", der er skrevet af Susan McCartney.
Hvad er FP (high speed) flash?
Den interne flash kan ikke bruges med lukkertider, der er hurtigere end 1/200 sekund, men det kan man godt med eksterne flash i EX serien. FP står for focal plane, og det går ud på, at flashen reelt blitzer mange gange så hurtigt, at det opfattes som en puls.
Hvor finder jeg mere information om flash?
Filmgiganten Kodak har nogle glimrende beskrivelser af flash fotografering på sin hjemmeside. Bemærk især siden om fill-flash, der ligger her. Photo Notes har en meget omfattende gennemgang af Canons flash-teknologi.
2006-03-26 13:27:07
Relaterede artikler:
Kommentarer:
»
Sigma 18-125 AF problemer - lars@raeder.dk - 2006-04-11 14:20:09
Sigma 18-125 er som nævnt ganske skarpt, men har AF problemer. Disse problemer er dog meget forskellige fra eksemplar til eksemplar, hvilket mange nævner på fredmiranda.com. Jeg fik mit byttet under garanti, da fokus var meget tilfældig. Jeg har testet og brugt det nye til stor tilfredshed, de har simpelthen problemer med kvalitetskontrollen. Så hvis man kan finde et eksemplar hvor AF virker er det en glimrende all-round linse for pengene.
Sigma 18-125 er som nævnt ganske skarpt, men har AF problemer. Disse problemer er dog meget forskellige fra eksemplar til eksemplar, hvilket mange nævner på fredmiranda.com. Jeg fik mit byttet under garanti, da fokus var meget tilfældig. Jeg har testet og brugt det nye til stor tilfredshed, de har simpelthen problemer med kvalitetskontrollen. Så hvis man kan finde et eksemplar hvor AF virker er det en glimrende all-round linse for pengene.
»
Canon Flash 430EX - Jonas - 2006-04-19 10:55:44
Du glemmer at nævne http://www.dpreview.com/news/0508/05082206canon430ex.asp
Du glemmer at nævne http://www.dpreview.com/news/0508/05082206canon430ex.asp
»
Du har ret... - Jesper Bille Haun - 2006-04-21 10:40:32
Jeg har tilføjet 430EX til teksten. Tak for rettelsen.
Jeg har tilføjet 430EX til teksten. Tak for rettelsen.
»
18-55mm 'Kit'-objektivet - I. Larsen - 2006-04-23 20:09:00
Canons 18-55mm objektivet har fået drøje hug i de artikler, som der henvises til. Jeg må dog sige, at jeg er imponeret over dets præstation taget prisen i betragtnig. Det er rigtigt at konstruktionen virker lidt plasic-agtigt, men ydelsen er meget langt over, hvad jeg havde forventet efter at have læst artiklerne, som der refereres til.
Canons 18-55mm objektivet har fået drøje hug i de artikler, som der henvises til. Jeg må dog sige, at jeg er imponeret over dets præstation taget prisen i betragtnig. Det er rigtigt at konstruktionen virker lidt plasic-agtigt, men ydelsen er meget langt over, hvad jeg havde forventet efter at have læst artiklerne, som der refereres til.
»
Batterigreb - Rune Duus - 2006-05-17 20:16:10
Prisen på det uoriginale greb er steget til $90. Og så kommer der vel en god sjat told, gebyrer og ikke mindst porto oven i?
Prisen på det uoriginale greb er steget til $90. Og så kommer der vel en god sjat told, gebyrer og ikke mindst porto oven i?
»
canon tilbehør - tess001@stofanet.dk - 2006-08-21 14:37:29
Hej vi har forgæves prøvet at handle med Amazon.com er der nogen der ved hvorfor vi ikke kan det eller er der en handelshindring? med venlig hilsen Anne
Hej vi har forgæves prøvet at handle med Amazon.com er der nogen der ved hvorfor vi ikke kan det eller er der en handelshindring? med venlig hilsen Anne
»
Du kan godt - Jesper Bille Haun - 2006-08-21 14:42:37
Du kan godt købe fra amazon.com (altså i USA), men så kommer der ekstra afgifter på. Prøv i stedet at købe fra den engelske afdeling på amazon.co.uk.
Du kan godt købe fra amazon.com (altså i USA), men så kommer der ekstra afgifter på. Prøv i stedet at købe fra den engelske afdeling på amazon.co.uk.
»
Amazon - tess001@stofanet.dk - 2006-08-22 10:58:49
Hej igen ja jeg ved godt at der er nogle ting jeg kan købe hos Amazon i USA, men jeg er ude efter tilbehør til et Canon fotoapperat og det kan jeg ikke købe i USA og UK har ikke de dele jeg skal bruge, derfor spørger jeg om nogen ved om der kan være købsrestriktion på kendte mærker på nettet på forhånd tak Anne
Hej igen ja jeg ved godt at der er nogle ting jeg kan købe hos Amazon i USA, men jeg er ude efter tilbehør til et Canon fotoapperat og det kan jeg ikke købe i USA og UK har ikke de dele jeg skal bruge, derfor spørger jeg om nogen ved om der kan være købsrestriktion på kendte mærker på nettet på forhånd tak Anne
»
Pris - maagevej19@oncable.dk - 2006-10-29 08:54:48
Hej Jesper Jeg er lidt grøn på dette område og skal ud for at købe mig et Canon EOS 350D kamera, jeg kan se at du har set det til kr. 5.395,-. i den rubrik som du kalder anbefalede kameraer. Er det muligt at få en adr. på denne forhandler? Med venlig hilsen Anker
Hej Jesper Jeg er lidt grøn på dette område og skal ud for at købe mig et Canon EOS 350D kamera, jeg kan se at du har set det til kr. 5.395,-. i den rubrik som du kalder anbefalede kameraer. Er det muligt at få en adr. på denne forhandler? Med venlig hilsen Anker
»
Tjek nettet for priser - Jesper Bille Haun - 2006-10-29 09:38:30
Når du skal købe, så tjek altid priserne på www.edbpriser.dk eller www.gate2prices.dk. Der finder jeg de laveste priser på kameraer.
Når du skal købe, så tjek altid priserne på www.edbpriser.dk eller www.gate2prices.dk. Der finder jeg de laveste priser på kameraer.
