Canon DPP slår ikke RawShooter
Jeg har langt om længe fået kigget på Canons Digital Photo Professional 1.5 (DPP), der godt nok er et stort skridt fremad for Canon, men RawShooter synes jeg ikke, at det slår. Det mangler også en basal ting som unsharp mask.
Jeg har løbende skrevet om stort set alle RAW-værktøjer, men jeg har helt glemt Canons Digital Photo Professional 1.5 (DPP), der kan downloades gratis fra denne adresse til både Windows og Mac OS, hvis man har et digitalt spejlreflekskamera fra Canon såsom 300D.
|
| Canons DPP 1.5 er langt bedre end de tidligere Canon-værktøjer, men det er ikke på niveau med RawShooter. |
Umiddelbart har jeg fundet en stor svaghed i DPP. Der er ikke unsharp mask eller lignende værktøjer til at gøre billeder skarpere. Eftersom (stort set) alle bruger det, må man altså efterbehandle billederne i programmer som Photoshop eller Paint Shop Pro. Jeg har i den seneste tid udelukkende brugt RawShooter som billedbehandlingsprogram, og det har ikke denne svaghed. Det betyder, at jeg har kunnet nøjes med RawShooter som mit eneste program. Jeg må også konstatere, at jeg får bedre resultater – oven i købet hurtigere – ud af netop RawShooter, men andre er nu ikke enige med mig.
En privat person har lavet en lille test af næsten alle RAW-værktøjer og dokumenteret resultaterne på DPReview forum. Det handler om Camera Raw 2.3 fra Adobe, Bibble 4.1, C1 3.6 fra Phase One, DPP 1.5 fra Canon, DXO Raw Engine (som jeg endnu ikke har fået testet) samt Raw Shooter Essentials 1.0 fra Pixmantec.
Det er interessant læsning, selvom jeg ikke helt tror på resultaterne. Man kan læse testen her. Outback Photo har lavet en glimrende test af DPP.
2005-03-16 20:33:46
Kommentarer:
»
RAWshooter - franck@francklund.dk - 2007-03-24 10:00:47
Hej jeg er interesseret i rawshooter men på dansk, findes det og i givet fald hvordan kan jeg få det? Med venlig hilsen Franck
Hej jeg er interesseret i rawshooter men på dansk, findes det og i givet fald hvordan kan jeg få det? Med venlig hilsen Franck
»
Adobe har stoppet programmet - Jesper Bille Haun - 2007-03-24 11:38:25
Adobe købte for kort tid siden programmet, og nu er teknologien brugt i deres eget RAW-program, der ikke er gratis. Så nu er det desværre slut med den gratis RawShooter.
Adobe købte for kort tid siden programmet, og nu er teknologien brugt i deres eget RAW-program, der ikke er gratis. Så nu er det desværre slut med den gratis RawShooter.
»
- - 2010-02-16 20:46:31
