Canon 300D del 2
300D er et suverænt kamera til prisen. Her er de væsentligste forskelle mellem 300D og storebror 10D og lillebror G5.
Den foreløbige anmeldelse af Canon EOS 300D, som jeg lagde på websitet i går, rummede kun alle de positive ting, som en læser også bemærkede. I denne artikel vil jeg prøve at komme omkring alle de ting, som kameraet er blevet kritiseret for. Man skal dog være opmærksom på, at stort set alle kritikpunkter er noget, som er i storebror EOS 10D men ikke er i 300D.
Og det er vel rimeligt nok. Canon har taget en 10D, sparet på materialerne og fjernet nogle faciliteter for at presse kameraet under de magiske 10.000 kroner, hvilket er første gang for et ægte SLR-kamera. Det vigtigste er nemlig, at 300D rummer samme billedsensor og samme processor, hvilket betyder, at man får samme høje billedkvalitet, hvilket også bekræftes af eksperter som DPReview.
I forhold til 10D
300D er lavet af plastik, hvor 10D er lavet af metal. Det betyder, at kameraet næppe er brugbart for professionelle, men det er jo heller ikke meningen. Vi andre kan godt leve med det. Det virker nu solidt, når man arbejder med det, men jeg ved ikke, om det kan tåle at blive tabt på gulvet. 300D er også både mindre og 230 gram lettere end 10D.
Det, som jeg mangler mest, når man sammenligner med 10D, er muligheden for at skrue op og (primært) ned for flashen. Det er en facilitet, der er i mindre kameraer som G5. Heldigvis har andre hacket denne begrænsning, som jeg tidligere har skrevet, men det undrer mig, at Canon lige valgte at fjerne den del.
|
| EOS-300D har begrænsninger, men de er få og til at leve med. |
Mange brugere vil sikkert være glade for det, fordi der så kommer mere "gang" i billederne, men det er kunstigt, og det giver mere mening at gøre det selv i et billedbehandlingsprogram bagefter. Parameter 1 kan nemlig koste billedkvalitet, da højlys-områder kan brænde ud. Parameter 2 ændrer ikke ved billedet. Her er alle tre indstillinger sat til 0.
Canon har også valgt at spare på søgeren. EOS 10D har en prisme (kaldet Pentaprism), hvor 300D har et mere gammeldags spejl (Pentamirror). Det betyder, at billedet i 10D's søger er lysere end i 300D. Der kommer ganske enkelt mere lys igennem.
Man kan ikke vælge mellem flere lysmåler-metoder, som man kan i 10D (og mindre modeller som G5). 300D har godt nok tre metoder kaldet evaluerende, partiel (kendt som spot hos andre) og centervægtet, men de er låst fast i programmerne. Manuel eksponering bruger for eksempel centervægtet, og det kan ikke ændres.
300D giver heller ikke mulighed for at ændre autofokus-metode (AF) som storebror 10D. 10D giver også mulighed for at arbejde med Kelvin-grader, når man indstiller hvidbalance, hvor 300D kun bruger de mere traditionelle typer som flash, overskyet, solskin og så videre.
10D kan skyde hurtigere, og tage flere billeder i bufferen end 300D, men det er ikke en stor begrænsning for de fleste. 10D klarer 3 billeder i sekundet op til 9 billeder i træk, hvor man med 300D må nøjes med 2,5 billeder i sekundet op til 4 billeder i træk.
Graver man godt ned i specifikationerne, finder man andre forskelle. Begge kameraer understøtter langsom synkronisering med flashen (slow sync), men 300D understøtter kun synkronisering med første lukkergardin, hvor 10D understøtter både først og andet lukkergardin. Det betyder noget for lyssporet – om det kommer før motivet eller efter motivet.
300D har heller ikke programerbare funktioner, som 10D har. En anden typisk professionel facilitet, der mangler i 300D, men som er i 10D, er muligheden for at låse spejlet i åben tilstand.
I forhold til G5
I den sidste artikel gennemgik jeg de fleste fordele, som 300D har i forhold til billigere kameraer som G5, men der er også ulemper. 300D er stor og klodset i forhold til G5. Det betyder noget. Jeg overvejer klart at have et lille ekstra kamera ved siden af min 300D, som jeg kan tage med ved de lejligheder, hvor jeg ikke gider slæbe 300D med.
G-serien har en smart LCD-skærm der kan vippes ud og drejes. Det er ikke noget, jeg har brugt meget med mine G-kameraer, men det er facilitet, som mange er glade for. Det har 300D ikke. G5 kan også optage video, hvilket 300D ikke kan. G5 har ikke kunstige begrænsninger som 300D. Med G5 kan man for eksempel frit vælge mellem forskellige lysmåler-metoder, og man kan lave langsom synkronisering med flash på andet lukkergardin.
|
| G5 har et par faciliteter, der ikke er i 300D, men 300D vinder på de fleste og vigtigste områder. |
Man skal dog bemærke to ting i den forbindelse. 300D har en vidvinkel på 28,8 mm i 35 mm terminologi, hvor G5 er helt oppe på 34 mm. Det er langt vigtigere for mig at have vidvinkel end tele. Og man kan skifte objektivet ud i 300D, hvis man vil have endnu mere vidvinkel, endnu mere tele – eller endnu bedre lysstyrke.
300D vinder på langt flere områder, hvis man sammenligner med G5, men det er også logisk. Der er tale om et dyrere kamera. 300D har først og fremmest langt bedre billedkvalitet, større opløsning (6 mp mod 5 mp), bruger 2:3 billedformat (mod 3:4), har flere ISO-værdier, mindre støj, flere og både langsommere og hurtigere lukkertider, søger med informationer i, udskiftelige objektiver, det er hurtigere at arbejde med – og det er især hurtigere og bedre til at stille skarpt.
Man kan sammenligne de to kameraer direkte hos DPReview på denne adresse.
2003-12-11 22:17:40
Relaterede artikler:
Kommentarer:
»
Lysstærk - tlsih@mail.dk - 2003-12-12 17:38:33
Hej Man siger godt nok at større blændeåbning (mindre blændetal) giver et mere lysstærkt objektiv. Ser man kun på hullet (blændeåbningen) ved jeg godt at G5's 2.0 er 3 gange mere lysstærk end 300D's 3,5: Kvadratrod af blændeareal 12 = blænde/diameter på 3,464 (afrundet til 3,5 på 300D) Kvadratrod af blændeareal 4 = blænde/diameter på 2 (G5) 12/4=3 Forklaring af Blændeareal: Mindste brændvide er 18mm største er 55m på 300d's medfølgende objektiv. Blænde 3,5 betyder at ved 18mm er diameteren på største åbning 18/3,5 ca.=5,14mm Blændeareal 12 betyder at arealet af blændeåbningen er 1/12 af arealet af en cirkel med diameter på 18mm. Men der er jo ikke det eneste der betyder noget for hvor lysstærk objektivet er. Antallet af linser og linsegrupper, hvilket type glas, linsernes tykkelse og hvilken coatching har også betydning for hvor meget lys der slipper igennem. Så man kan vel ikke sige helt nojagtig hvor meget mere G5 er lysstærk i forhold til 300D????? Ser vi bort fra det, er lysstyrken I praksis en kombination af objektivets lysstyrke og billedesensoren's lysfølsomhed: Da G5 er 3 x så lysstærk som 300D, skal man altså op ISO 150 på 300D for at få det samme som G5 på ISO50. Da man skal op i mellem ISO400-800 før det giver samme mængde støj på 300D som på G5, må det give noget flere muligheder på 300D for at tage billeder med større dybdeskarphed eller hurtigere lukketider, med samme mængde støj. Ivan Håber der er nogen der vil give respons og rette mig hvis jeg har lavet nogen fejl, ikke mindst af Jesper Haun.

Tak for kommentar - Jesper Bille Haun - 2003-12-12 20:30:49
Tak for den præcise forklaring på blændestørrelse vs. diameter på objektivet. Det vidste jeg faktisk ikke. Når jeg taler om lysstyrke i mine artikler, så bruger jeg udelukkende begrebet om største blændetal, hvilket vist også er standard i de medier, jeg læser. Det vil sige, at G5's F2.0-3.0 er mere lysstærkt end 300D's F3.5-5.6. Men du har da sikkert ret i, at det nok ikke fortæller præcist, hvor meget lys, der reelt kommer gennem objektivet. Det fortæller jo heller ikke noget om billedkvalitet.

Blændetal - tlsih@mail.dk - 2003-12-12 21:31:56
Hej igen Troede faktisk at du vidste meget mere om sådan noget end mig, er du ikke professionel fotograf/journalist e.lig ? Hvis der skulle være nogen der er i tvivl er blændetalene ikke så sværre at tyde enda. Hvis man tager kvadratroden af 1 2 4 8 16 32 64 osv.... får man 1 1,4 2 2,8 4 5,6 8. Men den første talrækkefølge er bare mere gennemskuelig at følge, den betyder om blændeåbningen's AREAL er 1/1 1/2 1/4 1/8 1/16 1/32 eller 1/64 af brændviden. Hvor den anden talrækkefølge er DIAMETER på cirklen 1/1 1/1,4 1/2 1/2,8 osv.(brændvide 18mm->55mm med blænde F3,5->5,6 vil sige 18/3,5= 5,14mm diameter åben blænde ved maksimal vidvinkel og 55/5,6= 9,82mm bred diameter blænde ved maksimal tele. En cirkels areal beregnes ved at tage radius^2*pi. 2^2*pi er halv så stor som 2,8^2*pi men det er lettere at se at at 4 er halv så stor som 8 og dermed nøjagtig halv så lysstærk. Kvadratroden af 12 = 3,46 (afrundet til 3,5 for 300D) Kvadratrod af 4=2 for G5. Da 12 er 3 gange så stor som 4 er 300D nøjagtig 3 gange så lysstærk som G5, hvis vi ikke tager højde for antal linser osv. son nævnt tidligere. Grunden til at andre medier ikke nævner andet end blænde når de snakker om hvor lysstærk et objektiv er er det fordi det nok er det der betyder mest, og så fordi antal linser, typer af linser, coatching er forskellig fra de enkelte fabrikater og modeller er det ikke sammenligenigt uden en test, og det er her at www.dpreview.com, www.imaging-resource.com og andre kommer ind i billedet med deres tests.... Håber der er nogen der kan forstå noget af det, ved godt at det er lidt teknisk/matematisk :-) ......Tak for den (efter min mening) bedste danske nyhedsside om digital-foto.....hilsen Ivan...

Billeder - tlsih@mail.dk - 2003-12-14 17:18:14
Hej Ligger du nogle 6,3mp jpeg billeder fra 300D på siden så vi kan se billedekvaliteten fra alm. fotos, og ikke kun fra test-sites o.lig.? Må indrømme at jeg også selv drømmer om dette kamera! Ivan.

Et lille udvalg af mine 300D foto`s - Bo Jørgensen - 2003-12-14 23:15:47
se her http://www.visuelweb.dk/300Dfoto/ PS: Nogle af dem er taget med SIGMA AF 28-200/3.5-5.6, resten er med Kit-linsen. Hilsen Bo

300D Billeder i 6,3mp - tlsih@mail.dk - 2003-12-15 13:10:34
Hej Bo, Tak for link til dine billeder, men Jeg vil helst kunne se billederne i 6,3mp opløsning!

Meget godt, men... - nielsole@stofanet.dk - 2003-12-23 20:53:44
Som gammel OM4-bruger havde også jeg glædet mig til at skifte G3 ud med et spejlreflekskamera, men efter at have haft 10D og 300D i hånden er jeg ikke så begejstret. Jeg har vænnet mig til LCD-skærmen og bruger den meget. Tager du billeder i næsten mørke kan du på Av, Tv og M se hvordan det kommer til at blive. Det kan du ikke med et SLR. Ønsker du et billede fra en akavet vinkel (bag fra et spindelvæv, ind under en sofa), ja så er den opdaterede skærm ikke til at undvære. Ingen tvivl om at 300D er et godt kamera, men der er masser af kreative muligheder i G3, som du må undvære med spejlrefleks.

Fordele og ulemper - Jesper Bille Haun - 2003-12-25 15:21:24
Tak for kommentaren. Du har da ret. Der er en række fordele med kompakte kameraer. Udover dem, som du nævner, er der også størrelsen, vægten og prisen. 300D er en kæmpe, der ikke lige passer i en bælte-taske.

Synkronisering med andet lukkergardin på 300D! - cw.gem@cbs.dk - 2004-08-29 13:34:17
Hej og 1000 tak for nogle gode artikler. Jeg er den lykkelige ejer af et 300D. Men, efter indkøbet er jeg blevet mere opmærksom på, at der er forskel på synkronisering med hhv. første og andet gardin - og at 300D har et lille problem her. Findes der en løsning på dette problem? Jeg tænker på enten et hack, eller indkøb af en god flash, 550ex eller 580ex - eller begge dele. Nogle siger, at 2-gardins-synkroniseringen (også) skal indstilles på kameraet, og andre siger, at det er nok hvis, hvis det kan indstilles på flashen alene. Men hvad er så det rigtige svar? Er der nogle som kan hjælpe? På forhånd tak. Chrilles

- - 2010-02-16 21:10:18