Fra Canon G3 til 300D


EOS 300D er forløbig en stor fornøjelse. Der er imponerende, hvad man får for pengene i dette kamera. Der er flere konkurrenter, der kan matche og overgå visse af kameraets faciliteter, men ingen kommer i nærheden, når det gælder rå billedkvalitet.

Så har jeg skiftet kamera. Efter at have ejet G1, G2 og G3, har jeg valgt at droppe G-serien. Jeg overvejede kort Minolta A1 og Sonys kommende F828, men jeg valgte alligevel at blive hos Canon og købe spejlreflekskameraet (SLR) EOS 300D. Efter bare en dags brug er jeg meget overrasket. Det er utrolig meget kamera, man får for pengene.

Første problem er imidlertid overhovedet at få fat i kameraet. Canon har angiveligt en restordre på flere tusinde eksemplarer, så jeg måtte købe mit i en Merlin forretning for hele 10.000 kroner, hvilket er 1.500 kroner over markedsprisen. Men min tålmodighed holdt ikke til beskeden fra Canon, der hed "engang i det nye år kunne der leveres flere". Jeg købte i øvrigt Canons såkaldte kit, der også rummer et objektiv på 18-55 mm. Bemærk, at man med 300D skal gange dette med 1,6x. Det vil sige, at zoomen går fra 28,8 til 88 mm i 35 mm terminologi.

EOS-300D giver utrolig meget for pengene.
300D er et ægte spejlreflekskamera, hvilket øjeblikkeligt får mig til at tænke på gamle dage. Mit sidste analoge kamera var et Nikon F90x, og dette kamera fra Canon minder om det. I modsætning til G3, så starter det lynhurtigt, det slukker lynhurtigt, det fokuserer lynhurtigt og så videre. Men det koster naturligvis også en del mere end G3 og G5, og så er det noget større og tungere.

Det er også helt rart at se billedet gennem objektivet og få oplysninger som lukkertid og blænde vist i søgeren. Her er det også vigtigt at bemærke, at 300D er et ægte SLR-kamera. Man kigger reelt gennem objektivet i modsætning til kameraer som Minolta A1, Nikon 5700 og Sony F717, der bruger elektroniske søgere (EVF), hvilket er små LCD-skærme. De store minusser ved EVF er dels, at der er en forsinkelse på billedet på 0,1 sekund, og dels at de ikke er gode under ringe lysforhold.

300D er en fattigmands-version af 10D. Der er skåret ned på to væsentlige ting; Dels er der tale om et plastikkabinet, hvor 10D er lavet af metal, og dels er der fjernet en del faciliteter som muligheden for at skrue op og ned for flashen, ISO 3200 og nogle andre ting. Det vigtigste er dog, at der er tale om samme 6,3 megapixel CMOS billedsensor og samme processor. Det betyder, at de to kameraer stort set giver samme billedkvalitet. Det kan også ses på denne adresse.

Og den billedkvalitet er i særklasse. Andre kameraer i samme prisklasse som Minolta A1 har andre styrker som anti-shake, men de kommer slet ikke i nærheden af 300D og 10D, når det gælder billedkvalitet. Minolta giver for eksempel en billedkvalitet, der svarer til G5's.

300D kan i modsætning til de direkte konkurrenter og billigere kameraer bruge høje ISO-værdier. Det kan et kamera som G5 for eksempel slet ikke. Allerede ved ISO 200, giver G5 så meget støj, at det kun kan bruges i nødstilfælde. Det er ikke et problem for G5 alene. Det gælder stort set alle digitale kameraer under 10.000 kroner. 300D er anderledes. Ligesom forgængerne D60 og D30 er der stort set ingen støj ved ISO-værdierne 200 og 400, en smule støj ved ISO 800 – og noget støj ved ISO 1600. Bemærk også, at konkurrenterne typisk slet ikke har så høje ISO-værdier.

En af de mest markante forskelle på 300D og konkurrenterne er, at 300D bruger en meget stor CMOS billedsensor. Den er på 22,7 x 15,1 mm eller 342 kvadratmillimeter. Det er i realiteten kæmpestort i forhold til konkurrenterne. G5 bruger for eksempel en CCD på 7,2 x 5,3 mm eller 38 kvadratmillimeter. Det betyder, at 300D's sensor er 9 gange større end G5's. Som tommelfingerregel betyder en større sensor mindre støj.

En anden væsentlig detalje er billedformatet. Jeg fremkalder 99 procent af mine billeder i 10x15. Problemet er, at stort set alle kameraer under 10.000 bruger billedformatet 3:4, og det passer ikke til 10x15. Derfor må man beskære sine billeder. G3 er et 4 megapixel kamera, men for at få billederne til at være på 10x15, måtte jeg beskære dem så meget, at det i praksis var 3,4 megapixel billeder, jeg sendte til fotohandleren. Det problem har man ikke med 300D. Det bruger billedformatet 2:3, der passer til 10x15. Selv om du måske fremkalder eller udskriver i A4, så gælder dette stadig. 300D's 2:3 er tættere på A4 end andre kameraers 3:4.

Andre billigere kameraer som Sonys tilbyder også 2:3, men de gør det ved ikke at bruge alle de tilgængelige pixels i deres sensorer. De er også 3:4 kameraer. Canons SLR-kameraer som 300D er alle 2:3 kameraer.

Et ægte SLR-kamera som 300D betyder også, at man kan udskifte objektivet, hvilket ikke er muligt med kameraer som Minolta A1 og Sony F717.

Det er kun mit første kig på 300D. Jeg vil i den kommende tid skrive mere om kameraet. Det betyder også, at jeg ikke længere vil vedligeholde FAQ-artiklerne om G-serien. I stedet vil jeg forsøge at samle information om 300D og skrive en FAQ til det kamera.

2003-12-10 22:50:47

Relaterede artikler:

» Kort nyt: EOS 300D hack, Capture One, Imaging Resource
» Breeze hacker EOS 300D
» Ny firmware til EOS 300D
» Nye kameraer fra Canon

Kommentarer:

» Skriv kommentar til denne artikel


» for positivt! - peter.fred@mail1.stofanet.dk - 2003-12-11 14:45:06
du har kun nævnt de positive ting? hvad med:flash underexponering? her er der reelt store problemer! angående ISO værdierne:der er IKKE den store fordel alligevel ,fordi dybdeskarheden på eos 300d kræver at man blænder ned,typisk hvis man vil ha dybdeskarphed fra forgrund til baggrund må man bænde ned til f/5.6,mens man kan få samme dybdeskarphed med blænde f/2.0 hos g5! dette skyldes den større sensor i eos 300d,faktisk burde iso1600 være helt støjfri for at få tilfredsstillende resultat ,når man tager dette i betragtning noget andet:billederne kræver alle efterbehandling på pcen,der har været mange skuffende billeder på dpreviews forum,og mon ikke mange er skuffede når de sammenligner med g3/g5?,jeg tror mange rationaliserer og siger det er et ok camera,men er skuffet inderst inde! du nævner at du måtte beskære dine 3:4 bileder ved fremkaldelse,dette er ikke nødvendigt,hos pixum får du hele biledet,fex en 10cm med 10cm side og 13,3cm længde,jeg har selv fået laver 30x40cm billeder peter

» Flere artikler følger - Jesper Bille Haun - 2003-12-11 19:26:34
Du har ret. Det var kun de positive ting. Men som jeg skrev, vil jeg følge op. Der er også en række mindre positive ting at bemærke. Flash-kompensation er dog hacket af andre, som jeg har skrevet. Omkring dybdeskarphed. Det er jo ikke altid, at man vil have et billede, der er skarpt fra forgrund til baggrund. Det gælder især for portrætter. Men uanset hvad; Prøv at downloade eksempel-billederne fra DPReview eller Imaging Resource og sammenlign. G3/G5 er et suverænt kamera. Men der er klasseforskel på den type og 300D. Omkring beskæring, så vil jeg have 10x15 - ikke 10x13. Derfor skal jeg beskære, hvis jeg bruger et 3:4 kamera.

» Blænde forskel - tlsih@mail.dk - 2003-12-16 09:04:19
Hej, er det rigtigt at man skal have en blænde 5,6 på 300D, for at få ca. samme dybdeskarphed som på G5 med blænde 2,0?Hvordan kan man beregne hvad dybdeskarphed på eet kamera svarer til på et andet kamera ? Ivan.

» Blænde forskel svar - tlsih@mail.dk - 2003-12-16 11:23:17
Hej, har fundet måden at beregne det på, på haun's side vha. linket fra "beregn dybdeskarphed" til Samu's Homepage. Når G5 står på i videste vidvinkel som svarer til 22mm på 300D's medfølgende 18-55 objektiv skal 300D stå på blænde ca. f4,7 for at det giver samme dybdeskarphed dvs. at 300D's ISO skal stå 5,5 gange så højt som G5 for at få samme dybdeskarphed og lukketid f.eks. G5=ISO50 og 300D=ISO275. Står 300D derimod på 22mm som svarer til samme vinkel som G5's videste vidvinkel skal 300D have en blænde f7,0. for at det giver samme dybdeskarphed dvs. at 300D's ISO skal stå 12,25 gange så højt som G5 for at få samme dybdeskarphed og lukketid f.eks. G5=ISO50 og 300D=ISO612. Fortsættelse følger. Ivan.

» Blænde forskel svar fortsættelse - tlsih@mail.dk - 2003-12-16 12:21:22
Jeg har fundet ud af at så længe man bruger samme vinkel (vid eller tele) giver det ca. 12,3 så høj ISO man skal bruge på 300D for at få samme dybdeskarphed og lukketid som på G5. Ivan.

» Dybdeskarphed - Jesper Bille Haun - 2003-12-16 12:26:15
Jeg har ændret siden "beregn dybdeskarphed", så den også inkluderer 300D. Jeg er ikke helt sikker på formlen endnu, men jeg arbejder på sagen. Se http://www.haun.dk/index.php?mode=4

» Pixelstørrelse på billedchippen - tlsih@mail.dk - 2003-12-16 14:54:07
Følgende giver større dybdeskarphed ifølge Samu's formel: 1) Mindre brændvide 2)Større blændetal 3)Større fysiske pixel på billedchippen. Nogen der kan forklare hvorfor er pkt.3 er gældende?

» - - 2010-02-16 20:57:12


» - - 2010-06-06 14:08:52



Skriv e-mail til Jesper Bille Haun »
Faste
» Canon 350D FAQ
» Anbefalede programmer
» Sådan redder du billeder
» Canon 300D FAQ
» Canon G1/G2/G3 FAQ
» Canon G1/G2/G3 Flash FAQ
» Beregn dybdeskarphed (350D)
» Sebastians spil
» Claras spil

Artikler
» Alle artikler efter dato
» Hardware
» Software
» Shareware / Freeware
» Canon software, driver etc.
» Printere / Fremkaldelse
» Diverse

Firmware
Canon 1D Mark III» 1.2.3 NY!
Canon 1Ds Mark III» 1.1.2 NY!
40D» 1.0.8
400D» 1.1.1
1D Mark II» 1.2.6
1D Mark II N» 1.1.2
1Ds Mark II» 1.1.6
30D» 1.0.5
5D» 1.1.0
350D» 1.0.3
20D» 2.0.3
Pro1» 1.0.1.0
300D» 1.1.1
10D» 2.0.1
1D» 1.4.0
1Ds» 1.0.3
S1 IS» 1.0.2.0
G5» 2.0.0.0
G3» 1.0.2.0
G2» 1.1.0.0
G1» 1.0.0.3
D30» 1.0.3.0
D60» 1.0.4
Pro90is» 1.0.0.3
S70» 1.0.1.0
S50» 2.0.0.0
S40» 1.1.0.0
S45» 1.0.2.0
A70» 2.0.0.0
A60» 2.0.0.0
S30» 1.1.0.0
Ixus v3» 1.0.2.0
Ixus II» 2.0.1.0
A300» 2.0.0.0

Fremkaldelse
Udbyder10x15A4Gebyr
Bilka 0,941230

Priser november 2008

Software
Seneste software og drivere

Anbefalede kameraer
SLRPris
Canon 40D5.395
Canon 450D 18-55 IS4.165
BilligPris
Panasonic DMC-TZ52.100
Panasonic FZ282.700
Panasonic FX5002.400
Priser november 2008

Anbefalede printere
Canon Pro9000 (A3)4.360
Canon Pro9500 (A3)5.820
Priser november 2008

Anbefalede flash
Canon 580EX II 3.077
Canon 220EX 1.240
Sigma EF-500 ST DG II 1.225
Sigma EF-530 DG Super 1.795
Off-camera Shoe Cord 2 429
Priser november 2008



Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid CSS!

[Valid RSS]

Hent RSS feed