Fra Canon G3 til 300D

EOS 300D er forløbig en stor fornøjelse. Der er imponerende, hvad man får for pengene i dette kamera. Der er flere konkurrenter, der kan matche og overgå visse af kameraets faciliteter, men ingen kommer i nærheden, når det gælder rå billedkvalitet.

Så har jeg skiftet kamera. Efter at have ejet G1, G2 og G3, har jeg valgt at droppe G-serien. Jeg overvejede kort Minolta A1 og Sonys kommende F828, men jeg valgte alligevel at blive hos Canon og købe spejlreflekskameraet (SLR) EOS 300D. Efter bare en dags brug er jeg meget overrasket. Det er utrolig meget kamera, man får for pengene.

Første problem er imidlertid overhovedet at få fat i kameraet. Canon har angiveligt en restordre på flere tusinde eksemplarer, så jeg måtte købe mit i en Merlin forretning for hele 10.000 kroner, hvilket er 1.500 kroner over markedsprisen. Men min tålmodighed holdt ikke til beskeden fra Canon, der hed "engang i det nye år kunne der leveres flere". Jeg købte i øvrigt Canons såkaldte kit, der også rummer et objektiv på 18-55 mm. Bemærk, at man med 300D skal gange dette med 1,6x. Det vil sige, at zoomen går fra 28,8 til 88 mm i 35 mm terminologi.

EOS-300D giver utrolig meget for pengene.

300D er et ægte spejlreflekskamera, hvilket øjeblikkeligt får mig til at tænke på gamle dage. Mit sidste analoge kamera var et Nikon F90x, og dette kamera fra Canon minder om det. I modsætning til G3, så starter det lynhurtigt, det slukker lynhurtigt, det fokuserer lynhurtigt og så videre. Men det koster naturligvis også en del mere end G3 og G5, og så er det noget større og tungere.

Det er også helt rart at se billedet gennem objektivet og få oplysninger som lukkertid og blænde vist i søgeren. Her er det også vigtigt at bemærke, at 300D er et ægte SLR-kamera. Man kigger reelt gennem objektivet i modsætning til kameraer som Minolta A1, Nikon 5700 og Sony F717, der bruger elektroniske søgere (EVF), hvilket er små LCD-skærme. De store minusser ved EVF er dels, at der er en forsinkelse på billedet på 0,1 sekund, og dels at de ikke er gode under ringe lysforhold.

300D er en fattigmands-version af 10D. Der er skåret ned på to væsentlige ting; Dels er der tale om et plastikkabinet, hvor 10D er lavet af metal, og dels er der fjernet en del faciliteter som muligheden for at skrue op og ned for flashen, ISO 3200 og nogle andre ting. Det vigtigste er dog, at der er tale om samme 6,3 megapixel CMOS billedsensor og samme processor. Det betyder, at de to kameraer stort set giver samme billedkvalitet. Det kan også ses på denne adresse.

Og den billedkvalitet er i særklasse. Andre kameraer i samme prisklasse som Minolta A1 har andre styrker som anti-shake, men de kommer slet ikke i nærheden af 300D og 10D, når det gælder billedkvalitet. Minolta giver for eksempel en billedkvalitet, der svarer til G5's.

300D kan i modsætning til de direkte konkurrenter og billigere kameraer bruge høje ISO-værdier. Det kan et kamera som G5 for eksempel slet ikke. Allerede ved ISO 200, giver G5 så meget støj, at det kun kan bruges i nødstilfælde. Det er ikke et problem for G5 alene. Det gælder stort set alle digitale kameraer under 10.000 kroner. 300D er anderledes. Ligesom forgængerne D60 og D30 er der stort set ingen støj ved ISO-værdierne 200 og 400, en smule støj ved ISO 800 – og noget støj ved ISO 1600. Bemærk også, at konkurrenterne typisk slet ikke har så høje ISO-værdier.

En af de mest markante forskelle på 300D og konkurrenterne er, at 300D bruger en meget stor CMOS billedsensor. Den er på 22,7 x 15,1 mm eller 342 kvadratmillimeter. Det er i realiteten kæmpestort i forhold til konkurrenterne. G5 bruger for eksempel en CCD på 7,2 x 5,3 mm eller 38 kvadratmillimeter. Det betyder, at 300D's sensor er 9 gange større end G5's. Som tommelfingerregel betyder en større sensor mindre støj.

En anden væsentlig detalje er billedformatet. Jeg fremkalder 99 procent af mine billeder i 10x15. Problemet er, at stort set alle kameraer under 10.000 bruger billedformatet 3:4, og det passer ikke til 10x15. Derfor må man beskære sine billeder. G3 er et 4 megapixel kamera, men for at få billederne til at være på 10x15, måtte jeg beskære dem så meget, at det i praksis var 3,4 megapixel billeder, jeg sendte til fotohandleren. Det problem har man ikke med 300D. Det bruger billedformatet 2:3, der passer til 10x15. Selv om du måske fremkalder eller udskriver i A4, så gælder dette stadig. 300D's 2:3 er tættere på A4 end andre kameraers 3:4.

Andre billigere kameraer som Sonys tilbyder også 2:3, men de gør det ved ikke at bruge alle de tilgængelige pixels i deres sensorer. De er også 3:4 kameraer. Canons SLR-kameraer som 300D er alle 2:3 kameraer.

Et ægte SLR-kamera som 300D betyder også, at man kan udskifte objektivet, hvilket ikke er muligt med kameraer som Minolta A1 og Sony F717.

Det er kun mit første kig på 300D. Jeg vil i den kommende tid skrive mere om kameraet. Det betyder også, at jeg ikke længere vil vedligeholde FAQ-artiklerne om G-serien. I stedet vil jeg forsøge at samle information om 300D og skrive en FAQ til det kamera.

2003-12-10 22:50:47