onsdag den 22. juni 2016

Lettere 2-faktor login med Google Prompt

Google har leveret en ny måde at logge ind på Google Apps med 2-faktor login. Den nye metode hedder Google Prompt og skulle virke både på Android og iOS. 

Hidtil har man skulle bruge Google Authenticator for at få en kode eller vente på en sms, men nu kan man nøjes med at klikke på "ja" på sin mobil, når man logger ind på for eksempel sin computer.

Google skriver, at det i første omgang kun gælder for Google Apps. Jeg har testet funktionen både på mit arbejdes Google Apps og på min private Apps standard, og begge steder virker det fint - og klart hurtigere end de gamle metoder. 

Jeg har ikke kunnet teste det på en almindelig Gmail konto.

Du skal dog ind og aktivere det på din konto. Det gøres samme sted, hvor 2-faktor sættes op. Her skal din mobil tilføjes som enhed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar