onsdag den 30. september 2015

Chromecast Audio går efter Sonos

Sonos har længet været konge over trådløs musik, men nu blander Google sig, og som man kan forvente, sker det til en brøkdel af prisen. Googles nye trådløse musik-løsning Chromecast Audio, der blev lanceret i går, koster sølle 320 kroner. Det er tæt på 1/10 af, hvad man smide på disken for en tilsvarende løsning fra Sonos.

Googles løsning ligner den velkendte Chromecast (til video) og koster altså det samme. 

Den 30,7 gram tunge dims er ekstremt lille og rummer kun to stik - et til strøm og et til lyd (3,5 mm). Der er ingen fjernbetjening eller andet overhovedet. 

Resten klares nemlig med mobil, tablet eller computer. Og ja, Google understøtter ikke bare Android - også Apples produkter er med på listen. Her vil man kunne afspille diverse kilder som Google Play Music, Spotify etc.

Der bruges heldigvis ikke Bluetooth til overførsel, hvilket også koster meget på kvaliteten, Googles løsning bruger dit trådløse netværk, og der er understøttelse for 5 GHz.

Google har dog ikke fortalt, hvilket bit-rater, selskabet understøtter. Så ingen ved endnu, om hifi-entusiaster vil være tilfredse. Google har også lovet avanceret styring i flere rum (ligesom Sonos), men det kommer først med senere.

Google har også lanceret en ny Chromecast (til video). Det er anden generation af den, der allerede er i millioner af hjem. Designet er nyt, prisen er den samme - og de fleste funktioner har ikke ændret sig. Men der er dog kommet understøttelse for 5 GHz trådløse netværk med.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar