tirsdag den 9. juni 2015

Google har nu dansk OCR

Google Drev har længe kunnet OCR behandle scannede dokumenter altså lave et billede om til tekst, men nu kan programmet også klare dansk inklusive de besværlige æ, ø og å'er. Det lyder måske som en lille ting, men det er noget, man typisk har betalt ganske meget for i diverse kommercielle programmer.

Du skal blot gemme et scannet dokument i Google Drev. Derefter højreklikker du på det og vælger Åbn med Google Docs. Det er faktisk det hele.

Du får nu et nyt dokument med både billedet og den behandlede tekst.

Se også: Google OCR fra maj 2013 uden dansk

Nyheden dækker ikke bare dansk men faktisk hele 200 sprog. Du skal dog bemærke, at det ikke er en eksakt videnskab. Der vil være fejl. Så du skal lige tjekke den tekst, der kommer ud af det. Se også mit skærmbillede med et par fejl fra et ellers pænt scannet dokument.

Men står du med en masse sider, så er det her en fantastisk løsning frem for at taste det hele igen. Og så er det gratis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar