tirsdag den 18. november 2014

Google Keep er blevet bedre

Googles note-program Google Keep er netop blevet opdateret, så det kan nogle nye tricks. Den vigtigste nyhed er nok delte noter. Det betyder, at flere i for eksempel en husstand kan dele en note som end indkøbsseddel. Opdaterer én noten, bliver den automatisk opdateret hos de andre.

Men Keep er stadig ret sølle, når det gælder muligheder for at organisere noter i hvert sammenlignet med kongen på området Evernote. 

Man har hidtil kun kunnet tildele noter forskellige farver. Den nye version gør det muligt at søge efter særlige farver (altså noter) eller noter, der har visse karakteristika som lyd, billeder eller lister.

Men så gør programmet heller ikke ret meget mere. Man mangler stadig etiketter som Evernote har. Og Keep er virkelig sølle, når det gælder store noter, fordi programmet absolut vil vise det hele. 

Evernote kan vise overskrifter, så kan kan overskue tingene. Google tillader heller ikke simpel formattering som skrifttyper, skriftstørrelser eller fed/kursiv.

Så Google Keep forbliver en simpel elektronisk version af gule lapper - og ikke et avanceret notatprogram som Evernote.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar