torsdag den 6. november 2014

Åbn programmer direkte fra Google Drive

Når du arbejder med filer i Google Drive, kan du arbejde i Stifinder via Google Drive-klienten, eller du kan arbejde inde i en browser.

Arbejder du i browseren, kan du normalt kun åbne de filer, som Google Drive selv kan håndtere som tekst, regneark og PDF. Men nu er der kommet en ny udvidelse til browseren Google Chrome, der gør det muligt at åbne andre typer programmer direkte fra Drive i browseren. Det kan være programmer som Word, Photoshop eller andre.

Det kræver, at man installerer denne udvidelse, og det virker lige nu kun på Windows og Mac OS X.

Når Drive har synkroniseret dine filer igen, kan du højreklikke på dem og vælge det program, der skal bruges til åbning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar