mandag den 17. marts 2014

Nexus 10 tablets går ned

Jeg har været den lykkelige ejer af en Google Nexus 10 tablet, der er (eller var) Googles topmodel af tablets. Men inden for de seneste måneder er den blevet mærkelig ustabil. Nu går den ned mindst en gang om dagen. Det er meget mærkeligt.

Jeg har brugt et utal af timer på at fjerne programmer, køre bootlog, installere ram-optimizere og meget andet. Men intet hjælper. Og et par Google-søgninger finder da også dette.

Problemet er stort, og noget tyder på, at det er en fejl, der rammer alle før eller siden. Det er ganske pinligt for Google, at denne fejl har været rapporteret i hvert fald i 1,5 år, uden at firmaet overhovedet har anerkendt den.

Hvis der er noget, der kendetegner Apple og iPad, så er det jo, at skidtet bare virker. Det kan godt være, at det er dyrt, og det kan godt være, at Apple spærer dig inde i en lille sandkasse, når det gælder muligheder med iPad, men de virker bare. 

En tablet, der går ned mindst en gang om dagen - og derefter skal genstartes helt. Det er bare ikke godt nok.

Der er brugere, der rapporterer lignende problemer med Nexus 7, men jeg har ikke en sådan, så det kan jeg ikke bekræfte.

Opdateret 1. april 2014: Nu virker min Nexus 10 igen. Jeg kan ikke forklare, hvad der er sket. Jeg kan ikke spore den opdatering, der har ændret billedet, men nu har den kørt i mere end 300 timer uden genstart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar