tirsdag den 21. januar 2014

Chrome æder MB til gamle udvidelser

Jeg foretrækker klart Google Chrome som browser, men der en skjult detalje, der er ganske irriterende, som de fleste slet ikke opdager. Når man installerer udvidelser, bliver disse automatisk opdateret, men Google sletter ikke de gamle versioner.

Nu fylder udvidelser til en browser typisk ikke ret meget, men det bliver alligevel til noget. På min pc fylder disse Chrome Extensions nu 500 MB, og andre melder, at deres nærmer sig en hel GB.

Bruger du Windows 7, kan du se mappen her:

C:\Users\(dit navn)\AppData\Local\Google\Chrome\User Data\Default\Extensions\

En af de store syndere er LastPass, der ellers er mit ynglingsprogram til håndtering af adgangskoder. På min pc er der 14 versioner af det program. Det fylder 126 MB og næsten 8.000 filer for meget.

Google har ingen automatisk ryd-op-funktion. Så vil du gøre noget, skal det gøres manuelt. I mappen i vinduet kan du slette alle mapper på nær den nyeste.

Det er en regulær fejl, som du kan læse mere om her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar