mandag den 15. juli 2013

Download videoer fra Youtube

Der findes et utal af programmer på nettet, der lover at de kan hjælpe med at hente videoer fra Youtube, men desværre er markedet for den slags fyldt med møg, der i bedste fald fylder din pc med dumme toolbars og uheldige udvidelser - og i værste fald forsyner den med virus og andet skrammel.

Mit projekt var at downloade nogle børnefilm til mobil/tablet for at gøre køretuen sydpå lidt mere spiselig for den yngste. Og jeg fandt ud af, at der er en metode, der i hvert fald ikke giver virus eller problemer, for den kræver slet ikke noget software.

Når du har fundet den Youtube-video, som du skal bruge, så ændrer du blot adresselinjen (url'en), så der står www.ssyoutube.com/watch... i stedet for www.youtube.com/watch.... - altså placerer ss foran.

Du kommer nu til en ny side hos saveform.net. Den viser allerede din video, og klikker du på More, kan du vælge mellem flere formater og størrelser på videoen. Jeg valgte MP4, der uden problemer kan afspilles af programmet VLC på min Android mobil og tablet.

Du kan også vælge andre filtyper som 3GP, FLV eller WebM.

En film på en time kom i mit tilfælde til at fylde cirka 200 MB, så der er plads til ganske mange på en almindelig mobil i dag. 

Det går i øvrigt meget hurtigt at hente disse film. Hvis du googler dette emne, vil du finde links til mange af de førnævnte dårlige programmer, men du vil også finde links til udvidelser til browseren Chrome, der gør det samme. De fleste af disse links virker ikke mere, for Google har åbenbart lavet nogle regler, der forhindrer det. 

Men ovenstående metode virker upåklageligt. Den er simpel, hurtig - og den er helt sikker.

Bemærk i øvrigt, at der er ganske mange børnefilm på Youtube i fuld længde og med dansk tale. Det gælder ting som Teletubbies, Bamse og Kylling og mange flere. Man skal typisk bare huske at bruge søgeord som "danish" eller "dansk" sammen med titlen.


3 kommentarer:

  1. Ja, men på grund af de skide ophavsrettigheder har Youtube slettet næsten alle Teletubbies-filmene

    SvarSlet