torsdag den 22. marts 2012

4 TB i Qnap

Det har længe været muligt at bruge diske på op til 3 TB i Qnaps større NAS-servere, men den grænse er lige blevet rykket. På en række servere kan man nu bruge de helt nye 4 TB diske fra Hitachi (modelnummer Deskstar HDS724040ALE640), der er helt almindelige 3,5 tommer 6Gbps SATA-diske, der kører 7.200 RPM.
 
De store diske er i øvrigt meget billige, hvis man ser på pris pr. TB. Én harddisk koster under 2.600 kroner med moms.

Kæmpedisken kan bruges i modellerne TS-469PRO, TS-569PRO, TS-669PRO, TS-869PRO, TS-859U-RP+ og TS-x79. Det er NAS-servere med plads til 4, 5, 6, 8, 10 eller 12 diske, så der kan skabes enorme RAID-systemer. Det vil sige op til 12x4=48 TB minus overhead til RAID.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar